15. APR 2019 • 11:36UDLAND

EU-lande vedtager reform af ophavsret i EU

Nye regler lægger op til, at Facebook, YouTube og Google skal sikre, at der ikke sker brud på ophavsret.

Den stærkt omstridte reform af ophavsret i EU er endeligt vedtaget. Ved en afstemning har EU-landene mandag vedtaget regelpakken om ophavsret.

Der har været voldsom debat om regelpakken, der vil ændre EUs to årtier gamle regler for ophavsret på nettet.

Reglerne lægger op til, at platforme som Facebook, YouTube og Google får ansvar for at sikre, at der ikke bliver delt materiale, som andre har rettighederne til.

19 medlemslande stemte for reformen, mens seks stemte imod og tre undlod at stemme. Blandt de lande, som stemte for reformpakken, var Tyskland, Frankrig og Danmark.

Blandt modstanderne var Finland, Italien, Luxembourg, Holland, Polen og Sverige. De tre lande, som undlod at stemme var Belgien, Estland, og Slovenien.

Reformpakken fik grønt lys fra Europa-Parlamentet i sidste måned.

Kritikere af det nye direktiv mener, at det vil være censur og enden på internettet, som man kender det i dag.

I februar blev EU-Kommissionen, medlemslandene og EU-Parlamentet enige om pakken. Næste skridt var så, at parlamentet skulle blåstemple direktivet.

Aktivister og lobbyister har presset meget på, med det håb at direktivet alligevel ville blive nedstemt.



Mange kulturpersonligheder i EU-landene har været involveret i debatten om reformen, som vil tvinge Google til at betale opretshavere for bidder af nyheder og Facebook til at filtrere beskyttet materiale væk.

De kreative industrier i EU, som berøres af reformen, beskæftiger 11,65 millioner mennesker og har en samlet værdi på 915 milliarder euro.

De nye regler indebærer, at Google og andre online platforme skal indgå licensaftaler med musikere, entertainere, nyhedsforetagender og journalister, hvis deres arbejde skal ligge online.

Googles YouTube, Facebooks Instagram og andre fælles platforme skal ifølge de nye regler installere filtre for at forebygge, at brugere kan uploade ophavsbeskyttet materiale.



/ritzau/Reuters

12. OKT 2019 • 20:01 FOR ABONNENTER

I kapløb med tiden

12. OKT 2019 • 19:42

Private sælger loppefund

12. OKT 2019 • 18:39 FOR ABONNENTER

Skydesportens Dag: Tidende på pletten

12. OKT 2019 • 18:12 FOR ABONNENTER

Efterår på Grønbechs Gård: Kun røre, ikke se!

Mest læste