10. OKT 2018 • 21:16UDLAND

Boss i limousinefirma sigtet efter ulykke med 20 døde

Politiet har sigtet chef i limousinefirma for uagtsomt manddrab efter ulykke i det østlige USA.

I weekenden mistede 20 personer livet i en limousineulykke i den amerikanske delstat New York. Onsdag har politiet anholdt en af cheferne i firmaet, hvor den lange luksusbil - en såkaldt stretch limo - stammer fra.

Manden, Nauman Hussain, sigtes for uagtsomt manddrab, oplyser New York State Police i en kortfattet pressemeddelelse.

Han står normalt for den daglige drift af selskabet og er desuden søn af firmaets ejer.

Hussains advokat siger, at hans klient ikke er skyldig. Advokaten mener, at politiet "drager forhastede konklusioner" ved at anholde Nauman Hussain.



Guvernøren i New York, Andrew Cuomo, har fortalt, at myndighederne har opdaget flere kritiske omstændigheder i sagen.



Blandt andet skulle limousinen være blevet dumpet i en sikkerhedskontrol i sidste måned og burde derfor slet ikke være ude på vejen. Det har selskabet bag dog afvist.



Samtidig manglede chaufføren angiveligt den nødvendige tilladelse til at køre sådan et køretøj.

Firmaet, Prestige Limousine, er midlertidigt blevet lukket, mens ulykken bliver efterforsket.



20 mennesker omkom i Schoharie, da den forlængede Ford Excursion-limousine fra 2001 lørdag undlod at standse ved et T-kryds og bragede ind i en parkeret firehjulstrækker.



Ved ulykkesstedet stod en del mennesker ved en forretning.



17 passagerer i limousinen og bilens chauffør blev dræbt. Det samme gjorde to personer ved forretningen.



Limousinen kørte med familie og venner, der var på vej til en 30-års fødselsdag.



/ritzau/AP

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

15. OKT 2018 • 17:08 FOR ABONNENTER

Valentinos er tilbage: Vi kan ikke undvære det

15. OKT 2018 • 15:14 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Øen og Christiansøfarten er vokset sammen

Mest læste

12. OKT 2018 • 18:32 FOR ABONNENTER

Viking og Tejn mødes i første lokale opgør i e-sport

11. OKT 2018 • 14:05 FOR ABONNENTER

Pigefodbold er igen blevet populært på Bornholm