20. OKT 2017 • 11:03UDLAND

Tyrkiets knoklede vej mod EU-medlemskab

EUs ledere vil undersøge, hvordan EU kan skære i og omorganisere optagelsesstøtten til Tyrkiet.

EU-landenes stats- og regeringschefer er på et topmøde i Bruxelles enige om at undersøge mulighederne for at skære i og fokusere optagelsesstøtten til Tyrkiet.

Tyrkiet får milliarder af euro fra EU inden for en bred vifte af politikområder. Det gælder blandt andet inden for miljø-, klima-, energi- og landbrugsområdet.



Flere af EU-lederne nævner, at det i lyset af den politiske situation i Tyrkiet kan give mening i højere grad at bruge EU-støtten på de projekter, der støtter civilsamfundet, retsstaten, demokrati og god regeringsførelse.



Derfor har EU-topmødet nu bedt EU-Kommissionen komme med bud på, hvordan man kan både beskære og reorganisere støtten.



Her kan du få overblik over hovedpunkterne i Tyrkiets tilnærmelser til Den Europæiske Union:

* Tyrkiet søgte i 1959 om associeret medlemskab af det daværende Europæiske Økonomiske Fællesskab.

* Tyrkiet sendte sin formelle medlemsansøgning til EU i 1987.

* I 1999 fik Tyrkiet formelt status som kandidatland.

* I 2005 indledte EU forhandlingerne om optagelse med Tyrkiet.

* Tyrkiet fik i midten af juni 2013 for en periode suspenderet sine forhandlinger som reaktion på den hårdhændede håndtering af demonstrationer i flere storbyer.

* Kandidatlande skal under optagelsesforhandlingerne tilpasse deres lovgivning EUs lovkatalog. Forhandlingerne foregår inden for 35 kapitler, der hver dækker et politikområde.

* Der er åbnet 16 kapitler i forhandlingerne med Tyrkiet. Kun ét - det om videnskab og forskning - er forhandlet færdig.

* Uoverensstemmelser med EU-medlemslandene Grækenland og Cypern har gennem årene flere gange skabt gnidninger.

* Efter et fejlslagent militærkup i juli 2016 har præsident Recep Tayyip Erdogan strammet sit greb om magten. Mange dommere, lærere og andre offentligt ansatte er blevet fyret, suspenderet eller retsforfulgt.

* Ved en folkeafstemning i april i år fik Erdogan opbakning til at styrke præsidentembedet i forfatningen.

* Forud for folkeafstemningen prøvede flere tyrkiske ministre at føre valgkamp blandt tyrkere bosat i blandt andet Tyskland og Holland. EU-landenes afvisninger førte til en højrøstet ordkrig mellem Erdogan og især den tyske forbundskansler, Angela Merkel.

* Tyrkiet er en vigtig partner i Nato og er som naboland til det krigshærgede Syrien også vigtig for EU i forsøget på at dæmme op for migrantstrømmen mod Europa.

/ritzau/

Mest læste