11. AUG 2017 • 02:34UDLAND

2600 brandfolk kæmper mod 62 nye skovbrande i Portugal

Ved den største af brandene, der har nået udkanten af byen Abrantes, kæmper 800 brandfolk og 250 køretøjer.

Flere end 2600 brandmænd kæmper mod 62 brande, der raser på tværs af Portugal.



Det oplyser portugisiske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.



Det er høje temperaturer, der har sat en brat stopper for det pusterum, de portugisiske brandmænd ellers havde fået oven på sommerens mange skovbrande.

Talskvinde for Portugals civilforsvar Patricia Gaspar oplyser, at vejrforholdene vil være "særdeles gunstige" for brande frem til søndag med temperaturer op til 39 grader.

Hun tilføjer, at både Marokko og Spanien har sendt fly til Portugal for at hjælpe med slukningsarbejdet.

Skovbrandene kommer i kølvandet af andre store skovbrande i Portugal denne sommer. I juni blev flere end 60 mennesker dræbt og flere end 250 såret i en kæmpe brand i Pedrógão Grande i den centrale del af landet.



Branden rasede i fem dage, før myndighederne fik den under kontrol.



Sent torsdag aften er 11 af de i alt 62 nyopståede skovbrande fortsat ude af kontrol, mens resten er blevet enten tæmmet eller dæmpet.

Omkring 800 brandfolk og 250 slukningskøretøjer arbejder på at få den største af brandene under kontrol. Der er tale om en skovbrand nær Abrantes, der ligger i den centrale del af Portugal.

Branden har nået udkanten af byen, fortæller Abrantes borgmester, Maria do Céu Albuquerque.



- Det bliver en meget vanskelig nat, siger hun ifølge portugisiske medier sent torsdag aften.

Myndighederne har evakueret indbyggerne fra fire nærliggende landsbyer på grund af fare for flammer og røg.

Brandmænd oplyser, at lav luftfugtighed og stærke vinde, som ofte ændrer retning, komplicerer slukningsarbejdet.



- Der er mennesker, som påsætter brande. Dårlige mennesker. Det er den eneste forklaring, jeg kan finde. Der er ingen andre forklaringer, siger Maria Conceicao, en indbygger i den evakuerede landsby Pucarica.

Portugisisk politi har anholdt en 61-årig mand, som mistænkes for at have påsat en brand nær den centrale landsby Lordelo.



Direktøren for landets brandmandsforbund, Jaime Marta Soares, siger til tv-stationen SIC, at han vurderer, at omkring 80 procent af skovbrandene i Portugal er opstået som følge af en kriminel handling.



/ritzau/AFP

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste