21. APR 2017 • 01:46UDLAND

OVERBLIK: Over 230 dræbt i angreb i Frankrig siden 2015

Der har siden 2015 været flere blodige angreb i Frankrig. Flere end 230 mennesker er blevet dræbt.

En politibetjent blev dræbt, og to af hans kolleger blev hårdt såret, i et væbnet angreb mod politifolk torsdag aften i hjertet af Paris.



Hændelsen er den seneste i en lang række voldsomme hændelser, der har ramt Frankrig siden begyndelsen af 2015.



Landet er stadig i undtagelsestilstand.

Her er et overblik:

* 7. til 9. januar 2015: 20 mennesker mistede livet i et angreb på det satiriske magasin Charlie Hebdo i Paris.



Angrebet blev udført af to brødre og var angiveligt hævn for, at avisen havde portrætteret profeten Muhammed. En tredje gerningsmand dræbte en politibetjent og tog senere flere gidsler i et jødisk supermarked.

* 26. juni 2015: En mand med IS-sympatier kørte sin firmavarevogn ind i en fabrik, der producerer gas og kemikalier nær Lyon, Frankrig. Forinden dræbte han en kollega. Gerningsmanden blev pågrebet. Han begik senere selvmord i fængslet.

* 21. august 2015: En mand åbnede ild med en automatriffel i et tog mellem Amsterdam og Paris. Han blev overmandet af tre unge amerikanere og efterfølgende anholdt, da toget standsede i Arras i det nordlige Frankrig.

* 13. til 14. november 2015: Flere koordinerede angreb i Paris ved spillestedet Le Bataclan, Stade de France og i bymidten. 130 personer døde, og det var dermed det blodigste terrorangreb i Frankrigs historie. Islamisk Stat påtog sig skylden.

* 7. januar 2016: En mand bevæbnet med kniv og falsk bombevest gik til angreb på en politistation i Paris. En betjent kom til skade. Manden, der blev dræbt af politiet, var angiveligt IS-sympatisør.

* 13. juni 2016: En politiinspektør og hans kone blev dræbt af en mand i Paris-forstaden Magnanville. IS tog ansvaret for angrebet. Gerningsmanden blev dræbt af politiet.



* 14. juli 2016: En 31-årig mand pløjede en lastbil gennem en menneskemængde, der var samlet for at se fyrværkeri på Bastille-dagen i Nice. Han dræbte 84 mennesker. IS kaldte gerningsmanden, som blev dræbt af politiet, en af organisationens soldater.

* 26. juli 2016: To mænd tog fem gidsler i en kirke i den franske by Saint-Etienne-du-Rouvray. Et gidsel mistede livet og et andet var i livsfare. Politiet skød og dræbte gidseltagerne. IS tog via sit nyhedsbureau Amaq skylden for angrebet.

* 3. februar 2017: En fransk soldat åbnede ild mod en mand, der angreb ham i området omkring museet Louvre i Paris. Angriberen, der var bevæbnet med en machete, blev ramt af skud og hårdt såret.



* 18. marts 2017: En mand forsøgte at tage et våben fra en soldat fra en antiterrorpatrulje i lufthavnen Orly i Paris. Sikkerhedsfolk skød og dræbte manden, efter at han havde gemt sig i en forretning. Ingen andre kom til skade.



* 20. april 2017: Bevæbnet mand stiger ud af en bil på Champs-Élysées og åbner ild mod en gruppe politifolk. En betjent mister livet. Gerningsmanden bliver dræbt af skud. IS påtager sig skylden for angrebet

Kilder: Reuters og AFP.

/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste