20. APR 2017 • 03:12UDLAND

Tillerson anklager Iran for at destabilisere Mellemøsten

Den amerikanske udenrigsminister mener, at Iran udgør en trussel for Mellemøsten og verden.

Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, anklagede onsdag Iran for at komme med "alarmerende, vedholdende provokationer", der har til formål at destabilisere lande i Mellemøsten.

Udtalelserne faldt i forbindelse med, at præsident Donald Trumps regering satte et gennemsyn af USAs politik over for Iran i søen.

- En grundig politik over for Iran kræver, at vi adresserer alle de trusler, som Iran udgør. Og det er tydeligt, at der er mange, sagde Tillerson til en samling journalister.



- Det er derfor, vi bliver nødt til at kigge på Iran på en meget grundig måde, når det kommer til den trussel, det udgør for regionen og verden.

Gennemsynet vil ikke kun se nærmere på Irans rolle i atomaftalen fra 2015.



USA vil også granske, hvordan Irans opførsel i regionen påvirker USAs interesser i Syrien, Irak, Yemen og Libanon.

Atomaftalen mellem Iran og de fem stormagter i FNs Sikkerhedsråd samt Tyskland blev indgået i juli 2015.

Den sikrer, at der er international kontrol med atomprogrammet, sådan at Iran ikke udvikler atomvåben. Til gengæld skal sanktioner mod Iran lettes.

- Den her aftale repræsenterer den samme forfejlede tilgang, der tidligere har bragt os truslen fra Nordkorea, som vi nu står over for, sagde Tillerson om aftalen.

De hårde ord er i tråd med forsvarsminister James Mattis, der under et besøg i Saudi-Arabien onsdag sagde, at Irans indflydelse skulle mindskes, hvis man skal ende konflikten i Yemen.



Tillerson mener, at en fejl ved atomaftalen er, at den ignorerer andre trusler end atomprogrammet fra styret i Teheran.

Selv om der endnu ikke er tegn på, at Trumps regering vil rive aftalen i stykker, har Tillerson flere gange sagt, at Irans styre kan ende med at blive samme slags trussel som Nordkorea.



Tirsdag sagde udenrigsministeren, at Iran "forbliver den største statssponsor af terrorisme gennem mange platforme og metoder".



/ritzau/Reuters

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste