19. AUG 2019 • 23:03SPORT

Torpegaard tager første skridt mod US Open

Mikael Torpegaard slog det tyske tennistalent Rudolf Molleker med 6-2, 7-5 i kvalifikationen til US Open.

Den danske tennisspiller Mikael Torpegaard indledte mandag sin jagt på en plads i hovedturneringen i US Open med succes.

Danskeren besejrede den 18-årige tysker Rudolf Molleker med 6-2, 7-5 i kvalifikationens første runde.

25-årige Torpegaard skal vinde yderligere to kampe, før han kvalificerer sig til sin første grand slam-hovedturnering. Hans næste modstander bliver den 23-årige colombianer Daniel Elahi Galan Riveros.



Rudolf Molleker ligger nummer 161 på verdensranglisten, hvilket er 12 placeringer bedre end Torpegaard.



Den mere rutinerede dansker fik hurtigt overtaget i kampen. I tyskerens første serveparti spillede Torpegaard sig frem til en breakbold, som han missede. Da han fik chancen igen i Mollekers næste serveparti, udnyttede danskeren chancen og bragte sig på 2-1.

Senere brød han atter og vandt første sæt 6-2 på en halv time.

Andet sæt var meget mere jævnbyrdigt, og tyskeren var med helt frem til 5-5.



Her lykkedes det så Torpegaard efter syv fejlslagne forsøg at udnytte sin ottende breakbold i sættet, så han brød til 6-5. Dernæst servede han sejren hjem med et rent parti.



Hovedturneringen i US Open begynder mandag i næste uge.



/ritzau/

22. SEP 2019 • 09:23 FOR ABONNENTER

Der gik mindre end en time, fra han ringede, til han var ansat

22. SEP 2019 • 07:05

Krydstogtskibe på vej

22. SEP 2019 • 05:52

Temaaften: Når unge ryger hash

21. SEP 2019 • 19:36 FOR ABONNENTER

'Alle har ja-hatten på'

21. SEP 2019 • 18:37

Elly Wolff er død

Mest læste

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB