16. JAN 2018 • 22:09SPORT

Sverige banker kroatiske EM-værter og sender Island hjem

De svenske håndboldherrer spillede sig i mellemrunden med sikker sejr over Kroatien. Island er ude af EM.

Alt flaskede sig tirsdag aften for Sveriges håndboldherrer.

Med omkring 10.000 larmende tilskuere imod sig slog svenskerne Kroatiens EM-værter med 35-31 i gruppe A.

Dermed er Sverige videre til mellemrunden med de maksimale fire point.

Det svenske åbningsnederlag i den første gruppekamp mod Island får ingen betydning for Sverige, da sejren over Kroatien sender øboerne fra Nordatlanten hjem med en sidsteplads i gruppe A.

På sidelinjen kunne landstræner Kristján Andrésson hurtigt se sit svenske hold punktere stemningen i den store Spaladium Arena i Split.

Allerede midtvejs i første halvleg var Kroatien bagud med fem mål, og EM-værterne måtte gå til pause bagud 12-17.



De kontrastærke svenskere udbyggede føringen til ni mål i anden halvleg, før kroaterne fik reduceret, og ydmygelsen - på papiret - ikke blev så stor.



Næste opgave for Sverige bliver på lørdag, hvor den første modstander, Frankrig, venter i mellemrunden, hvor gruppe A og B smeltes sammen. Franskmændene, der vandt gruppe B, har ligesom Sverige fire point med videre.

Kroatien og Norge har to point med videre til mellemrunden, mens Serbien og Hviderusland starter mellemrunden uden point.

/ritzau/

19. AUG 2018 • 13:03 FOR ABONNENTER

Klemensker-forening vil bevare lokalplan

19. AUG 2018 • 12:11 FOR ABONNENTER

Varm sommer gik ud over legeland

Mest læste