12. OKT 2017 • 17:11SPORT

Irsk cykelrytter laver etapehattrick i World Tour-løb

Sam Bennett vandt sin tredje etapesejr i Tour of Turkey, mens Edward Theuns igen måtte nøjes med andenpladsen.

Sam Bennett har fået en mildest talt god start på World Tour-etapeløbet Tour of Turkey, der begyndte tirsdag i Tyrkiet.



Torsdag blev den irske cykelrytter fra Bora-holdet noteret for sin tredje etapesejr på stribe og dermed et hattrick i årets løb, da han sejrede på 3. etape.



Sam Bennett besejrede efter en spurt etapens nummer to, belgieren Edward Theuns (Trek).

Der var anden dag i træk, at Sam Bennett henviste Edward Theuns til andenpladsen i en spurtafgørelse.



Tirsdag blev Edward Theuns nummer tre, da Sam Bennett tog sin første etapesejr, ligeledes efter en spurt.



I den samlede stilling fører Bora-rytteren med et forspring på 14 sekunder til Edward Theuns.



/ritzau/

Mest læste