12. AUG 2017 • 18:07SPORT

Andreas Bjelland scorer for Brentford i nederlag

Den danske forsvarsspiller scorede, da Brentford med tre danskere i startopstillingen igen tabte i England.

Andreas Bjelland kom på scoringstavlen, men det udløste ingen point, da fodboldklubben Brentford lørdag spillede sæsonens anden kamp i den næstbedste engelske fodboldrække.



Championship-klubben, der havde tre danskere i startopstillingen, tabte 3-4 hjemme til Nottingham Forest, der førte 2-1 ved pausen.



Andreas Bjelland reducerede efter 79 minutter til stillingen 2-3, men få minutter senere scorede Nottingham Forest.

Kort før slutfløjtet fik hjemmeholdet reduceret til 3-4.



Andreas Bjelland var med i hele kampen for Brentford, og det samme var en anden forsvarspiller Henrik Dalsgaard og angriberen Lasse Vibe.



Brentford er uden point efter to kampe, mens Nottingham Forest har seks point efter to sejre.



Angriberen Kenneth Zohore blev skiftet ud kort før slutfløjtet for Cardiff, der hjemme vandt 3-0 over Aston Villa.



Cardiff har seks point, mens traditionsklubben Aston Villa kun har et point.



Forsvareren Jonas Knudsen var på banen i alle 90 minutter, da Ipswich ude besejrede Barnsley med 2-1.



Også Ipswich har seks point.



/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste