11. AUG 2017 • 11:13ERHVERV/POLITIK

Regeringspartier er delt om burkaforbud

Venstre skal debattere burkaforbud internt, men LA står fast på modstand mod at lovgive om påklædning.

Selv hvis det lykkes Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, at overtale sit parti til at gå ind for et burkaforbud, vil der stadig være modstand mod det i regeringen.

Liberal Alliance er nemlig fortsat inderligt imod, fastslår udlændingeordfører Laura Lindahl.

- Vi tror ikke på, at det vil hjælpe de kvinder. For mig at se er det et symbolpolitisk forslag, der ikke vil hjælpe noget i den virkelige verden, siger hun.

Venstres folketingsgruppe holder sommergruppemøde fredag.



Og i den anledning fortæller Jyllands-Posten, at udlændingeordfører Marcus Knuth forsøge at overbevise sine partifæller om, at Venstre bør støtte et forbud mod heldækkende beklædninger.

Det vil omfatte de muslimske klædedragter burka og niqab.

Der har været en stor principiel modstand i Venstre imod at lovgive om folks beklædning. Marcus Knuth mener dog, at en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ændret det billede.

Domstolen har nemlig blåstemplet, at den belgiske stat må lovgive imod, at folk har beklædning på, der dækker ansigtet.

Men for Liberal Alliance er det et principielt spørgsmål.

- Liberal Alliance er optaget af frihed og er naturligvis interesseret i at hjælpe mennesker, der får frataget muligheden for at leve frit, men vi har svært ved at se, at et burkaforbud er løsningen, forklarer Lindahl.

De Konservative støtter et burkaforbud. Og Dansk Folkeparti har tænkt sig at fremsætte forslag om et forbud efter afgørelsen fra menneskeretsdomstolen.

Både Enhedslisten og Alternativet siger blankt nej til burkaforbud.

- Vi lever i et frit land, hvor staten heldigvis ikke bestemmer, hvilket tøj vi har på, skriver Johanne Schmidt-Nielsen (EL) i en sms til Ritzau:

- Jeg tror ikke, at vi styrker de få kvinder, som går med burka eller niqab i Danmark, med et forbud. Hvordan skal de straffes, hvis de alligevel ifører sig en burka? Med bøde eller samfundstjeneste?

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste