Godt for en guldsmedeart: Grønne soldater har invaderet Gråmyr

6. SEP 2019 • 12:57 • AF PETER TIEMROTH

Godt for en guldsmedeart: Grønne soldater har invaderet Gråmyr

For snart en halv snes år siden gennemførte kommunen en oprensning af den populære skovsø Graamyr i Gudhjem Plantage, hvor man primært bestræbte sig på at skåne søens karakteristiske flora af åkander og forekomster af krebseklo.

Dengang var søen – der tidligere blev oprenset med jævne mellemrum – i fuld gang med at udvikle sig til en mose, som det er naturligt for en lavvandet sø, skønt den i diverse turistmaterialer fortsat blev beskrevet som en lille idyllisk sø med åkander.

Men nu er søens vandspejl igen truet. Hvor sidst var af en grød af padderokker og slam, er det nu en fremrykkende hær af grønne soldater i form af krebseklo, der tilsyneladende har erobret hele den ene ende og er på fortsat fremmarch.

Plantens latinske slægtsnavn Stratiodes kommer af græsk og betyder netop soldater og hentyder vel til plantens invasive natur og hvasse fremtræden, hvor forbladene er blevet sammenlignet med en hjelm og dertil de sværdlignende blade.

Krebseklo vokser bedst i næringsrige, ret lavvandede damme og søer. Og Graamyrs regelmæssige tilgroning skyldes netop tilløb af næringsstoffer fra mark og skov. Af samme grund er planten ikke alt for velkommen i større søer, hvor den kan tage overhånd og dække søen helt.

Når kommunen ved seneste oprensning alligevel netop bestræbte sig på at skåne forekomsterne af krebseklo, skyldtes det, at den er værtsplante for en særlig guldsmedeart, der da også heldigvis trives i bedste velgående.

Den aktuelle tilgroning bekymrer da heller ikke biologen Finn Hansen, der for amtet og regionskommunen gennem årene har medvirket ved genskabelsen af mange damme og vandhuller rundt på øen.

– Hvis Graamyr skal vedblive med at være en sø, så er man nødt til at opgrave bunden engang imellem. Således praktiseredes det da også i damme før i tiden, siger han.

Læs mere i Bornholms Tidende fredag.

SENESTE NYHEDER

15. SEP 2019 • 06:37
Skiltet savnes stadig
15. SEP 2019 • 05:52HASLE
De gør byen lidt grønnere
14. SEP 2019 • 18:19
Samlere samler sig til udstilling
14. SEP 2019 • 18:02
Anna Holm tester formen
14. SEP 2019 • 17:56SPORT
Dårlig RIK-dag på Amager
14. SEP 2019 • 17:29SPORT
Straffespark gav ét point

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. SEP 2019 • 09:02
11-årig pige bestjålet i bussen
13. SEP 2019 • 16:37
Broen i Arnager er åben
13. SEP 2019 • 08:16
Tiger-ejer på vej på børsen
14. SEP 2019 • 12:53
Vrooouuummm!
14. SEP 2019 • 07:54 FOR ABONNENTER

Bolchemager laver mormormad i nyt firma

13. SEP 2019 • 20:43 FOR ABONNENTER

Naboer er bekymrede over udsigten til mere trafik

13. SEP 2019 • 18:30 FOR ABONNENTER

16 nye boliger kan give trafikale problemer

Mest læste

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm

11. SEP 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER

Lasse Holmgaard tilknyttes Elite Bornholm

11. SEP 2019 • 07:14SPORT

Fine løb på våd travaften