Klemensker får et madpakkehus

23. AUG 2019 • 17:51 • AF HOLGER LARSEN

Klemensker får et madpakkehus

Man vil fremover kunne nyde sin medbragte mad i et madpakkehus ved Præstemosen i Klemensker.

Kommunen har givet landzonetilladelse til madpakkehuset, som opføres i forbindelse med naturgenopretningsprojektet, hvor det gamle åløb blev genetableret, og der er kommet kvæg ud i en indhegning.

Poul Kofod fra Klemensker-Rø menighedsråd, der ejer Præstemosen, oplyser, at madpakkehuset skal bygges i nærheden af bålpladsen. Det er her, Klemensker Land- og Byforening holder sankthansfesten.

Et madpakkehus er en enkel bygning med åbne sider, bygget op på stolper og med tag på. Her bliver plads til at sætte nogle borde og bænke.

Kommunens tilladelse til projektet kan senest den 18. september påklages til Planklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald. Kommunens skovfoged Ole Holm Pedersen, der står for naturprojektet, håber at komme i gang med byggeriet meget snart, men afventer også en byggetilladelse.

SENESTE NYHEDER

18. SEP 2019 • 06:32 FOR ABONNENTER
Travl fisker efterlod knogle fra urokse på kajen
17. SEP 2019 • 20:27 FOR ABONNENTER
Venstre Bornholm overvejer at høre alle om ny næstformand
17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER
'Vi har brug for et kulturhus'

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. SEP 2019 • 05:55
Nu går Pelle på pension
16. SEP 2019 • 16:10
Tankstationer har hævet prisen

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager