Kommunen søger ny skolechef – tiltræder i oktober
Svartingedal Skole. Arkivfoto: Berit Hvassum

26. JUN 2019 • 07:49 • AF HENRIK NIELSEN

Kommunen søger ny skolechef – tiltræder i oktober

Regionskommunen må klare sig uden skolechef i tre måneder. Nuværende skolechef Espen Fossar Andersen tiltræder et nyt job på Lolland den 1. juli, og hans afløser sætter sig efter planen i stolen den 1. oktober.

Det fremgår af et stillingsopslag fra kommunen.

Den nye skolechef skal være med til at gøre de bornholmske folkeskoler til førstevalget for forældre og børn og bidrage til tilflytningen via de rammer, folkeskolen kan tilbyde børn og unge.

Vedkommende har ansvaret for ledelse, drift og udvikling af det samlede folkeskoleområde, og det er helt afgørende, at personen sikrer en solid og velfungerende drift af hele området som fundament for udviklingen af folkeskolen sammen med skolelederne.

Skolechefen skal aktivt medvirke til at fortælle den gode historie om folkeskolens tilbud og resultater, så der skabes en endnu bedre fortælling, og så folkeskolen bliver et aktivt tilvalg af skoletilbud på Bornholm.

Den nye skolechef forventes at have solid ledelseserfaring fra en politisk styret organisation og indsigt i uddannelsesområdet, og vedkommen forventes at kommunikere sikkert og tydeligt internt og i relation til politikere, skolebestyrelser, eksterne samarbejdspartnere og medier.

Centerchefen skal have et godt blik for de seneste tendenser og muligheder i relation til udvikling af folkeskoleområdet. Det er ikke afgørende med en specifik uddannelse, men det forventes, at kandidater har en relevant uddannelsesbaggrund.

Der er ansøgningsfrist den 12. august med efterfølgende samtaler.

SENESTE NYHEDER

22. JUL 2019 • 11:42 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Ja tak til en ny tradition
22. JUL 2019 • 11:01 FOR ABONNENTER
Han havde et brændende ønske om at hjælpe
22. JUL 2019 • 06:22 FOR ABONNENTER
Rønne Bears står bag fodboldlejr på amerikansk

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. JUL 2019 • 11:00
Preben Kruse Rasmussen er død
20. JUL 2019 • 13:15
16-årig anholdt for knivstik
21. JUL 2019 • 11:00

Preben Kruse Rasmussen er død

21. JUL 2019 • 10:40 FOR ABONNENTER

Udstilling på hospitalet: Kunstner frygter vrede opkald

21. JUL 2019 • 09:00 FOR ABONNENTER

Nu løber hun maraton nummer 200

Mest læste