Museumscenter tæt på målet: Får 2,1 millioner i ny støtte

21. JUN 2019 • 07:52 • AF MIE MØLBAK

Museumscenter tæt på målet: Får 2,1 millioner i ny støtte

Med tre nye bevillinger på i alt 2,1 millioner kroner er Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum nu tæt på den fulde finansiering af det nye museumscenter i Rø.

Det skriver direktør for Bornholms Museum Jacob Bjerring Hansen i en pressemeddelelse.

Pengene kommer fra Bornholms Brand, Brdr. Larsens Legat og Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, der har bevilget henholdsvis 1,5 millioner., 500.000 og 100.000 kroner til etableringen af Bornholms Museumscenter og indholdet i det nye kulturhistoriske museum, der etableres ved siden af Bornholms Kunstmuseum.

– Men der mangler fortsat midler – i alt cirka 10 procent – inden der endeligt kan sættes skub i projekteringen og udbuddet af entreprenøropgaven og udstillingerne, oplyser museumsdirektøren.

Bornholms Brand har lagt vægt på, at der med museumscenteret etableres MUSEUM+, som et gratis fællesrum for bornholmerne, ikke mindst om vinteren, hvor rummet kan blive et godt udgangspunkt eller mål for en vandretur langs kysten og op i sprækkedalene.

Brdr. Larsens Legat støtter med bevillingen indretningen af kulturhistoriske udstillinger i det nye museumscenter. Bornholms Museum, der står for denne del, indretter cirka 1200 kvadratmeter udstilling i det nye museum. Udstillinger med både kendte og helt nye historier om øen, og med helt nye typer formidling til børn og voksne.

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond støtter etableringen af museumscenteret, og særligt muligheden for at vise de arkæologiske fund under nye sikrede forhold. I de nye udstillingsrum vil sikkerheden være i top, således at langt flere danefæ kan vises frem, herunder en række af de mange vikingeskatte, som øen er så kendt for.




SENESTE NYHEDER

18. OKT 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Middelaldercenter har været velbesøgt trods efterårsvejr
18. OKT 2019 • 15:49 FOR ABONNENTER
Brexit sætter hans drøm på standby
18. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. OKT 2019 • 08:17
Taget på fersk gerning
17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER

15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold

17. OKT 2019 • 17:23 FOR ABONNENTER

Butikken fortsætter længere oppe ad vejen

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet