18-årig anmelder voldtægt på Folkemødet

19. JUN 2019 • 08:14 • AF RITZAU

18-årig anmelder voldtægt på Folkemødet

En 18-årig kvinde fra Jylland har mandag anmeldt, at hun blev udsat for voldtægt, da hun i weekenden var på Folkemødet i Allinge.

Derfor har Bornholms Politi iværksat en efterforskning og afspærret det formodede gerningssted. I løbet af onsdag formiddag vil særlige sporhunde komme til øen for at lede efter spor, oplyser efterforskningsleder Henrik Schou.

Den 18-årige anmeldte voldtægten på politigården i Horsens, men da gerningsstedet er på Bornholm, ligger efterforskningen af sagen her.

– Hun anmeldte voldtægten, da hun var kommet hjem fra Folkemødet. Det skulle være sket natten til lørdag i et parkområde i Allinge, siger Henrik Schou.

Politiet har derfor afspærret området i Danchells Anlæg, der ligger i den nordlige del af Allinge.

Der er tale om et grønt anlæg med stisystemer.

Voldtægten skal være sket natten til lørdag. Og netop i dette tidsrum var særligt mange mennesker på Bornholm.

I alt besøgte 114.000 mennesker Folkemødet. Fredag alene lagde 45.000 mennesker vejen forbi arrangementerne i Allinge. Det er en rekord, fremgår det af Folkemødets hjemmeside.

Derfor kan efterforskningen vise sig ekstra svær.

– Vi har ingen mistænkte på nuværende tidspunkt, og hun har fortalt, at hun slet ikke kender ham. Men vi prøver, siger Henrik Schou.

– Vi er i gang med at sikre spor og håber, at de særlige sporhunde kan finde noget, siger efterforskningslederen.

SENESTE NYHEDER

20. JUL 2019 • 20:16 FOR ABONNENTER
Det er jo dig fra 'Landmand søger kærlighed'
20. JUL 2019 • 19:19 FOR ABONNENTER
Nyt populært koncept: Turister overnatter i baghaverne
20. JUL 2019 • 17:19 FOR ABONNENTER
Farverigt galleri er åbnet i Rønne
20. JUL 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Feltpræst siger farvel til Afghanistan
20. JUL 2019 • 13:15
16-årig anholdt for knivstik

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. JUL 2019 • 05:47
Bia-Lid bliver privatbolig
20. JUL 2019 • 06:39
Lejr sikrer sig mod terror
19. JUL 2019 • 09:42
Badning frarådes ved Tejn Lagune

Mest læste