René Danielsson: Der er ingen grund til at pakke det ind
Foto: Berit Hvassum

26. MAJ 2019 • 23:32 • AF TOMMY KAAS

René Danielsson: Der er ingen grund til at pakke det ind

– Der er ingen grund til at pakke det ind. Det er en kæmpe skuffelse.

René Danielsson var opstillet som nummer fire på Dansk Folkepartis liste til søndagens EU-valg men kom aldrig i nærheden af Bruxelles.

DF blev mere end halveret og får kun spidskandidat Peter Kofod ind, og det ærgrer René Danielsson.

– Jeg har givet den en skalle i valgkampen for om ikke selv at komme ind så i hvert fald hjælpe til, at vi kunne få vores tredje mandat. Derfor er det skuffende, at vi ender med kun ét, siger René Danielsson til Bornholms Tidende.

– Men jeg er trods alt glad for, at vi får et bedre resultat på Bornholm, end vi får på landsplan, siger han om valgresultatet.

René Danielsson har nu et håb om, at valgkampen frem mod folketingsvalget den 5. juni kan blive sporet ind på "en dagsorden, hvor vi er hægtet mindre af".

Dansk Folkeparti har nemlig ikke stået stærkt i den klimadagsorden, som har præget EU-valgkampen.

– Det er noget, vi godt kunne have omfavnet bedre, siger René Danielsson.

27. JUN 2019 • 05:42

De er i julehumør

27. JUN 2019 • 02:07 FOR ABONNENTER

Slattenlangpjat i lange baner

Mest læste