Molslinjen bliver hovedsponsor på Wonderfestiwall

23. MAJ 2019 • 07:48 • AF MIE MØLBAK

Molslinjen bliver hovedsponsor på Wonderfestiwall

Molslinjen bliver ny hovedsponsor for Wonderfestiwall og sikrer dermed musikfestivalens udvikling de næste to år. Det oplyser musikfestivalen i en pressemeddelelse.

Sponsoratet betyder blandt andet, at Wonderfestiwall kan tilbyde et pakkerejse-koncept til det stigende antal tilrejsende gæster.

– Vi er virkelig glade for dette samarbejde, det kommer til at have en kæmpe betydning for vores festival. Det havde været stort set umuligt uden denne opbakning, siger Daniel Mühlendorph i pressemeddelelsen.

Den største udfordring ved at lave store events på Bornholm er placering som ø midt ude i ingenting. Alle store scener, musikere, toiletter skal transporteres over havet, og festivalen er derfor helt afhængig af gode løsninger på logistikken. Samtidig er transport en stor økonomisk byrde, lyder det fra Wonderfestiwall i pressemeddelelsen.

Satser på musikken

Den toårige aftale har betydet, at festivalen i år har turde satse på endnu større navne.

– I år præsenterer vi det mest omfangsrige musikprogram til dato. Det er det største musikprogram nogensinde på øen, og det tør vi blandt andet, fordi vi ved, hvordan vores situation ser ud de næste to festivaler, siger Daniel Mühlendorph.

Molslinjen er glad for at kunne støtte Wonderfestiwall.

– Wonderfestiwall har et kæmpe potentiale for at tiltrække gæster til Bornholm. Ved at hjælpe til med at få personer og udstyr til Bornholm, kan priserne holdes nede, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard, i pressemeddelelsen.

SENESTE NYHEDER

27. JUN 2019 • 10:08 FOR ABONNENTER
Leder: Kald den bare Bornholmer-regeringen

MEST LÆSTE BORNHOLM

25. JUN 2019 • 21:41
Købmand med overskud
25. JUN 2019 • 16:19
Nu takker direktøren af
27. JUN 2019 • 05:42

De er i julehumør

27. JUN 2019 • 02:07 FOR ABONNENTER

Slattenlangpjat i lange baner

Mest læste