Bornholm skal uddanne flere pædagoger
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

14. MAJ 2019 • 14:25 • AF MIE MØLBAK

Bornholm skal uddanne flere pædagoger

Efter flere år med rekordhøje ansøgertal til pædagoguddannelsen på Bornholm, øger Københavns Professionshøjskole nu sommeroptaget fra 35 til 40.

Det fortæller uddannelsesleder Andreas Grosbøll i en pressemeddelelse.

– De seneste år har vi måttet afvise mange ansøgere på pædagoguddannelsen, og når vi se på kvote 2-ansøgningerne til sommerens optag, er der endda en stigning i antallet af ansøgere, der har pædagoguddannelsen som førsteprioritet, siger uddannelseslederen.

Man har desuden taget med i betragtningen, at Bornholm har begyndende vanskeligheder med at rekruttere pædagoger samtidig med, at en del af arbejdsstyrken er over 55 år.

– Vi har vurderet, at det er fornuftigt at gøre noget nu. Der er mange, der gerne vil læse til pædagog her på øen, og meget snart står vi på Bornholm nok med et alvorligere rekrutteringsproblem, når det kommer til kompetente pædagoger, siger Andreas Grosbøll i pressemeddelelsen.

Antallet af praktikpladser og kapaciteten på uddannelsen sætter dog også sine begrænsninger, og man har derfor valgt kun at øge dimensioneringen med fem uddannelsespladser.

De fem pladser kommer fra pædagoguddannelsen på Campus Carlsberg.

– Så længe, der er kvalificerede ansøgere nok, samtidig med at kvaliteten af vores dimittender er så høj, som den er, er det virkelig et plus, at vi kan få lidt flere studerende igennem uddannelsen til fordel for Bornholm. Det er derfor enormt positivt, at vi så hurtigt kunne få en god og fleksibel løsning med at få flyttet pladserne til vores optag her på øen, siger Andreas Grosbøll.

19. AUG 2019 • 18:05 FOR ABONNENTER

Pladsen i 3. division blev sikret med hiv og sving

19. AUG 2019 • 16:42 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Vil han også købe Bornholm?

Mest læste