Kofod er forberedt på tilbagegang
Foto: Berit Hvassum

14. MAJ 2019 • 12:47 • AF HENRIK NIELSEN

Kofod er forberedt på tilbagegang

Som spidskandidat for Dansk Folkeparti er Peter Kofod forberedt på, at partiet får et dårligere valg til Europa-Parlamentet, end det gjorde for fem år siden. Det siger han til programmet Studio Ett på Sveriges Radios P1.

– Selvfølgelig kommer vi til at gå tilbage, spørgsmålet er hvor meget. Vores egen målsætning og forhåbning er, at vi fastholder to mandater i Europa-Parlamentet, siger han i programmet.

Personligt er han desuden forberedt på, at han som spidskandidat får mere end svært ved at leve op til forgængeren Morten Messerschmidts valg i 2014, hvor han satte rekord i antallet af personlige stemmer ved et valg til Europa-Parlamentet.

– Det er meget, meget store sko, og det er også umuligt at fylde de sko ud, så jeg gør mig ingen forhåbninger om, at jeg kommer tæt på det valgresultat overhovedet, siger Peter Kofod til Studio Ett.

Desuden er han bevidst om, at folketingsvalget trumfer EU-valget, hvilket gør det sværere for ham at få opmærksomhed.

– Det har jeg det helt fint med. Det handler om, at Dansk Folkeparti får et godt resultat. Om jeg så kommer på tv fem gange eller 10 gange eller mere i valgkampen, det er mindre vigtigt, lyder det fra Peter Kofod i Sveriges Radios P1.

SENESTE NYHEDER

17. JUL 2019 • 11:14
Jensen opsiger 67 medarbejdere
17. JUL 2019 • 10:42 FOR ABONNENTER
Cirkus Arenas debut på færgen: Var bekymret for pladsen
17. JUL 2019 • 08:01
Brand opstod under madlavning
17. JUL 2019 • 07:21 FOR ABONNENTER
Festende unge forstyrrer gæster på campingplads

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. JUL 2019 • 16:00
Mulig drukneulykke ved Klympen

Mest læste

13. JUL 2019 • 19:49 FOR ABONNENTER

Træneren savner opbakning til Nexøs nye projekt