83-årigs forsvinden efterforskes fortsat: Politiet leder efter rød tråd

16. APR 2019 • 11:53 • AF MIE MØLBAK

83-årigs forsvinden efterforskes fortsat: Politiet leder efter rød tråd

Politiet har indstillet søgningen efter forsvundne Niels Kristian Nielsen ude på øen, og efterforskerne er i stedet gået i gang med at gennemgå sagen og de indkomne henvendelser én gang til.

– Vi er ved at kigge på, om vi har overset en rød tråd, siger efterforskningsleder Henrik Schou fra Bornholms Politi.

Den 83-årige mand, der er begyndende dement, har været forsvundet siden fredag. Her forlod han sit hjem på Søndre Allé i Rønne klokken 16.30.

– Siden vi fik anmeldelsen, har vi prøvet at sjusse os frem til, hvor han kunne være. Da han ikke var der, og vi heller ikke har fundet ham med de henvendelser, vi har fået fra borgerne, så har vi prøvet at udelukke nogle områder ved at gennemsøge dem – store områder i Rønne og store områder uden for Rønne. Der fandt vi ham heller ikke. Nu ser vi om henvendelserne kan hænge sammen på en anden måde, end vi har set ind til videre, siger efterforskningsleder.

Politiet har med hjælp fra blandt andre Beredskabsstyrelsen ledt efter Niels Kristian Nielsen med hunde, helikopter, droner og dykkere. Man har også bedt om offentlighedens hjælp til at lede i haver, udhuse, kældre, sommerhuse og tomme bygninger, og hjemmeværnet har banket på døre i området omkring den 83-åriges hjem.

Politiet har modtaget flere henvendelser fra personer, der mener at have set den forsvundne, og det er altså blandt andet dem, efterforskerne nu vender tilbage til. Særligt én af dem er interessant.

– Vi har en god formodning om, at han er set fredag sidst på dagen ved dampskibskajen i Rønne. Der vælter han på cykel og to mænd hjælper ham på benene igen, og han cykler videre. Han passer på signalementet, og det passer med, at han er ret dårligt cyklende, siger Henrik Schou.

Niels Kristian Nielsen forlod bopælen på en koksgrå herrecykel, som politiet også efterlyser. Hvis cyklen bliver fundet, har politiet en bedre idé om, hvor der skal ledes.

Bornholms Politi modtager oplysninger på telefon 114.

SENESTE NYHEDER

25. JUN 2019 • 21:41
Købmand med overskud
25. JUN 2019 • 20:03 FOR ABONNENTER
Ombygning til madskole er nu i gang
25. JUN 2019 • 19:42 FOR ABONNENTER
Uden Aarsballe var Chris aldrig blevet den største
25. JUN 2019 • 18:17 FOR ABONNENTER
Selvtilliden har fået et kæmpeboost
25. JUN 2019 • 17:27
100.000 kr. cyklet ind
25. JUN 2019 • 16:52
Tøjslange på 286 meter
25. JUN 2019 • 16:19
Nu takker direktøren af
25. JUN 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Stagerne passede ikke længere ind

MEST LÆSTE BORNHOLM

25. JUN 2019 • 16:19
Nu takker direktøren af

Mest læste