Stor interesse for at diskutere vindmøller: Mere end 200 deltog i borgermøde
Foto: Berit Hvassum

28. MAR 2019 • 06:38 • AF MADS WESTERMANN

Stor interesse for at diskutere vindmøller: Mere end 200 deltog i borgermøde

– Jeg håber vi får så mange nuancer, som muligt, og at mange deltager i debatten, sagde viceborgmester Anne Thomas, da hun bød velkommen til de mere end 200 deltagere, som havde valgt at bruge deres onsdag aften på at deltage i et borgermøde om Bornholms fremtidige energiforsyning.

Mødet, som var arrangeret af klima- og Bbæredygtighedsudvalget i Bornholms Regionskommune, var den foreløbige kulmination på den folkelige debat om den fremtidige energipolitik, som i de seneste par måneder har verseret på Bornholm.

Og den var startskuddet til sidste heat af den politiske debat, som i juni måned skal lede frem til en endelig politisk beslutning om, hvordan Bornholms energiforsyning bliver CO2-neutral i 2025, sådan som kommunalbestyrelsen besluttede i 2008, og som det er afspejlet i Bright Green Island-målene, og om man i det hele taget skal holde fast i den målsætning.

Hvordan når man målet? Og er bornholmerne i det hele taget parate til og villige til at leve med de omkostninger, det vil have at fastholde målet?

Udvalg har kastet håndklædet i ringen

At spørgsmålet om fastholdelse af 2025-målet og opstilling af landvindmøller i det hele taget er til debat, skyldes at kommunalbestyrelsen i 2016 sagde nej til landvindmøller, og at klima- og bæredygtighedsudvalget efterfølgende har fået til opgave at finde et alternativ til landvindmøller.

– Det har vi forsøgt, men vi må konstatere, at vi i udvalget ikke kan se nogen måde, hvor vi kan fastholde 2025-målet, uden at det involverer landvindmøller. Det er derfor, vi har brug for den her debat, sagde Anne Thomas i sin indledning, inden hun overlod mikrofonen til aftenens mødeleder, Ida Ebbensgaard, der er tidligere pressechef i Miljøministeriet og i Klima- og Energiministeriet, og derfor er godt inde i aftenens stofområde.

Hun forklarede indledningsvist, at aftenens møde var opdelt i tre temaer, der hver fokuserede på et delområde af den samlede problemstilling.

Debatten om hvert tema blev indledt med en lille film, der ridsede en række forskellige delproblemstillinger og synspunkter op, hvorefter et panel på seks interessenter og eksperter hver især gav deres bud på, hvad de centrale problemstillinger var, og hvordan der bør handles i fremtiden.

Herefter var der åbent for spørgsmål fra salen, som blev besparet af paneldeltagerne.

Enighed om klimaudfordringen, uenighed om løsningen

Det første tema var klimaudfordringen.

Her var der blandt paneldeltagerne ikke nogen grundlæggende uenighed om, hvorvidt menneskeskabte klimaforandringer er et reelt problem, men til gengæld var der temmelig stor uenighed om, hvordan de imødegås.

På den ene side stod tilhængerne af landvindmøller, der, ligesom medlemmerne af klima- og bæredygtighedsudvalget, har svært ved at se, hvordan man kan nå 2025-målsætningen uden opstilling af landvindmøller.

På den anden side stod modstanderne, der mente, at det ikke er væsentligt, hvor grøn strøm produceres, men mere væsentligt, at den rent faktisk er CO2-neutral.

– Bornholm er en del af Danmark, og vi har kabelforbindelse via Sverige til resten af Danmark. Derfor er CO2-neutral strøm, der er produceret af vindmøller i en havvindmøllepark langt ude i Nordsøen også bornholmsk, fremførte en af de mest ihærdige modstandere af landvindmøller, Bo Haxthausen, som argument. Han risikerer selv at blive nabo til en landvindmølle og har taget initiativ til oprettelsen af Facebook-siden "Vindinfo Bornholm".

På tilhængersiden stod blandt andet formanden for Dansk Industri på Bornholm, Kenn Kjellberg, der som argument for landvindmøller fortalte, at de bornholmske virksomheder mærker en positiv effekt af Bright Green Island-strategien, fordi det er med til at brande dem som miljøbevidste og klimaansvarlige. 

– Hvis vi siger nej til landvindmøller nu, så parkerer vi Bright Green Island, og så sætter vi mange års seriøst arbejde over styr, sagde han til tilhørerne.

Er biomasse i det hele taget CO2-neutral?

Debatten om teknologier og løsninger blev en fortsat debat for og imod landvindmøller, men nu med en række forskellige alternativer til landvindmøller som nuancer.

En af paneldeltagerne Jacob Sørensen fra miljøorganisationen NOAH, som er tilhænger af landvindmøller, hvis de placeres under hensyntagen til naturen, mente ikke, at biomasse er et reelt alternativ til vindenergi.

– Biomasse i form af træflis frigiver CO2, når det bliver brændt. Den CO2 er lang tid om at blive opsuget i skovene igen, og i øvrigt bevirker fældning af skov til biomasse en belastning af miljøet med negative effekter for biodiversiteten, sagde han.

Det synspunkt tilbageviste en anden paneldeltager, biolog og seniorforsker ved Københavns Universitet Mads Frederik Hovmand.
Han er modstander af flere vindmøller og fortaler for øget brug af biomasse.

– Træer består af vand og CO2, og når det brændes, frigives CO2, men det gør der også, når det bare får lov at ligge og rådne i skovbunden. Så kan vi ligeså godt brænde det af og få gavn af det, sagde han.

En anden vindmølletilhænger, sekretariatsleder Anton Gammelgaard fra vindmøllebranchens interesseorganisation Viden om vind, talte varmt for, at strøm produceret af vindmøller kan bruges i varmepumper, så der kan bruges til opvarmning, og at overskudsstrøm kan omdannes til brint, som kan bruges som alternativ til fossile brændstoffer i transportsektoren.

Konsekvenser og muligheder

Da mødet nåede til debatten om konsekvenser og muligheder, indledte Bjarne Biggas, der er bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm, med at slå fast, at generne fra landvindmøller er småting i forhold til de gener i form af storme, ekstreme temperaturer og nedbør, som klimaforskerne forudser vil være konsekvensen af en global temperaturstigning.

– Klimaforandringer kan ikke rulles tilbage, men vindmøller kan pilles ned, begrundede han overfor tilhørerne Danmarks Naturfredningsforenings opbakning til landvindmøller, som, fortalte han, er baseret på de forskningsresultater, der hævder, at de næste 10-15 år er de vigtigste i menneskehedens historie.

Som repræsentant for en borger, der er nabo til vindmøller, deltog Per Boesen, der bor mellem to eksisterende grupper af vindmøller.

Han fortalte, at han og hans familie ikke oplevede nogen gener fra vindmøllerne.

Modsat, hvad mange af deltagerne var bekymret for, havde han ikke oplevet forringet søvnkvalitet eller andre negative helbredskonsekvenser som følge af lavfrekvent støj fra vindmøllerne.

– En gang imellem, når solen står i en helt bestemt højde, så kan det godt give nogle glimt, men det er ikke noget der generer. Jeg synes, landvindmøller er et stolt symbol på bæredygtighed, sluttede han sit indlæg.

Helt uden konsekvenser, er det imidlertid ikke for alle, for Joachim Steenstrup, som er kommunikationschef i energiselskabet European Energi, der opfører solcelle- og vindmølleparker over hele Europa, erkendte, at der kan være gener forbundet med at være nabo til en høj vindmølle.

– Derfor har vi fra vindmølleindustriens side foreslået, at ejeren af en vindmølle, i en radius på op til et par kilometer fra en vindmølle, i op til et år efter møllen er taget i brug, skal være forpligtet til at købe en ejendom til vurderingsprisen plus en fast procentsats, hvis ejeren af ejendommen finder ud af, at det ikke duer at være nabo til en vindmølle, fortalte han tilhørerne, men redegjorde i øvrigt ikke for, hvor langt det forslag er fra at blive en realitet.

Lige så forvirrede som kloge

Da Anne Thomas efter to en halv times intensiv debat rundede borgermødet af, kunne hun konkludere, at de to ønsker, hun havde haft til aftenens møde, var blevet opfyldt.

– Vi har haft en meget nuanceret debat, og der var mange, der deltog. Det er jeg rigtig glad for, takkede hun deltagerne.

Hun konkluderede også, at den store mængde oplysninger og de mange argumenter, der var kommet frem i løbet af aftenen, nok ikke havde ført til en endelig afklaring.

– Jeg tror, det har bidraget til, at vi er blevet lige så meget forvirrede, som vi er blevet klogere, sagde hun og fortalte, at næste skridt nu er den politiske debat i klima- og bæredygtighedsudvalget, og at der i løbet af april vil komme en spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække borgernes holdning til landvindmøller og til bæredygtig energiproduktion, og som skal indgå i den politiske debat.

I juni måned skal klima- og bæredygtighedsudvalget så fremkomme med sin endelige indstilling til de to væsentlige spørgsmål: Skal der holdes fast i målsætningen om, at Bornholms energiforsyning er CO2-neutral i 2025, og skal der opstilles landvindmøller på rundt om på øen?

SENESTE NYHEDER

24. MAJ 2019 • 17:53 FOR ABONNENTER
Designere: Nexø bobler og vi er en del af det
24. MAJ 2019 • 16:50 FOR ABONNENTER
Tilbageflyttere åbner butik og café
24. MAJ 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER
Partier: Selvfølgelig skal Bornholm kompenseres
24. MAJ 2019 • 15:12 FOR ABONNENTER
Stort flertal vil have staten til at punge ud til Bornholm
24. MAJ 2019 • 14:58 FOR ABONNENTER
Udsigt til voldsom trængsel i de bornholmske alper

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAJ 2019 • 05:47
Brasserie åbner i Rønne
24. MAJ 2019 • 12:17
Autograf-Flemming er død

Mest læste