Fund af skelet stopper byggeri
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

8. MAR 2019 • 15:48 • AF ANETTE VESTERGAARD

Fund af skelet stopper byggeri

Noget så makabert som fund af et kranie og nogle knogler i jorden under toiletbygningen ved Aa Kirke satte i går en midlertid stopper for istandsættelsen af det forhenværende ligvognshus.

Det kan man læse om på netportalen aakirkeby.nu, hvor Christian Weinreich, menighedsrådets tilsynsførende på byggeriet, fortæller, at det var håndværkerne, der slog alarm torsdag morgen. De er i øjeblikket i færd med at renovere bygningen som skal udvides med et velfærdslokale til kirkens medarbejdere.

Christian Weinreich kontaktede ifølge netportalen Bornholms Museum, som meddelte at fundet skal indregistreres til Nationalmuseet. På tirsdag ankommer derfor en specialist fra Nationalmuseet som skal se nærmere på skelettet. Indtil da ligger arbejdet stille.

Det er ikke muligt at få lov til at fotografere skeletresterne, da toiletbygningen er aflåst, oplyser kirketjener David Nestved.

SENESTE NYHEDER

27. MAJ 2019 • 13:33
En halv milliard i minus

MEST LÆSTE BORNHOLM

25. MAJ 2019 • 18:39
10 nye huse på vej til Snogebæk

Mest læste