Sildefesten overvejer at flytte populært stripshow
Sildefest i Hasle. Foto: Jens-Erik Larsen

21. FEB 2019 • 18:55 • AF HOLGER LARSEN

Sildefesten overvejer at flytte populært stripshow

Stripshowet har i en del år været et trækplaster fredag aften ved Sildefesten i Hasle. Men nu overvejer arrangørerne at flytte stripshowet til festens første dag, torsdag.

– Vi vil prøve at trække lidt flere mennesker ned på festpladsen torsdag. De seneste år har der ikke været så mange torsdag, og indtægterne er dalet. Så vi vil prøve at se, om det er en idé, siger Susanne Olsen, kasserer i Hasle Idrætsforening og med i arrangørgruppen bag Sildefesten.

Sildefesten har i øjeblikket gang i en afstemning på Facebook, hvor man spørger:

”Vi overvejer at have strip show.Torsdag aften, hvad er jeres mening omkring det. Vælg gerne en valgmulighed”.

Man har herefter muligheden for at tilkendegive, at det er en god eller en dårlig idé.

Torsdag formiddag havde 280 facebookbrugere afgivet deres stemme. 65 procent synes, at det er en god idé. 35 procent, at det er en dårlig idé.

Der er fem dage tilbage af afstemningen.

Susanne Olsen siger, at arrangørerne gerne vil bevare stripshowet som en del af Sildefesten, da det trækker mennesker til.

– Det kan være, at vi senere tager en afstemning, om det skal være torsdag eller fredag, siger kassereren i Hasle IF.

26. MAJ 2019 • 10:28

Tilstrømning til EU-valget

26. MAJ 2019 • 09:01

Valgstederne er åbne

26. MAJ 2019 • 08:13

Stemmer du i dag?

Mest læste

25. MAJ 2019 • 18:07SPORT

Rønne fB taber på Amager

25. MAJ 2019 • 16:16SPORT

Stadionkonflikt ender i kompromis