Regeringen: Bornholm skal have sit eget sundhedsfællesskab
Foto: Allan Rieck

16. JAN 2019 • 10:25 • AF TOMMY KAAS

Regeringen: Bornholm skal have sit eget sundhedsfællesskab

Regeringen vil med sit udspil til en ny sundhedsreform skabe 21 nye sundhedsfællesskaber, der skal være "tovholder for nærhed og sammenhæng", som det hedder i udspillet.

Bornholm skal have sit eget sundhedsfællesskab med akutsygehus og psykiatriske akutmodtagelser, fremgår det af sundhedsministeriets hjemmeside. Bornholm bliver dermed landets eneste sundhedsfælleskab med kun én kommune.

– Regeringen vil nærmere drøfte de økonomiske konsekvenser af omlægningen med Bornholms Regionskommune, hedder det i udspillet "Patienten først".

Farvel til regionerne

Landets 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber skal bygges op omkring lokale sygehuse rundt om i landet, og de skal afløse de nuværende regioner, hvor Bornholm hører under Region Hovedstaden og har de folkevalgte politikere Leila Lindén (S) og Carsten Scheibye (V) siddende i regionsrådet. Der oprettes i stedet fem nye sundhedsforvaltninger.

– Den her reform starter et år før udløbet af den nuværende valgperiode. Så vi siger farvel til regionsrådsmedlemmerne et år før valget og ønsker så, at de eksisterende regionsrådsformænd påtager sig opgaven som formand for de fem bestyrelser i den første valgperiode på tre år, altså to år inden det der ellers vil være den næste valgperiode, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.

– På fredag vil regeringen offentliggøre et særskilt udspil om, hvordan man sikrer, at der er den nødvendige arbejdskraft til rådighed på sundhedsområdet fremover, fortæller sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på et pressemøde om sundhedsudspillet.

SENESTE NYHEDER

24. JUN 2019 • 16:27 FOR ABONNENTER
Mange gode fund på genoplivet loppemarked
24. JUN 2019 • 15:24 FOR ABONNENTER
Se billederne: Italiensk trafikkaos på Nørresand
24. JUN 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Med verden for fødderne
24. JUN 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. JUN 2019 • 08:21
16-årig åbner ny isbar i Rønne
23. JUN 2019 • 09:07
Ny optiker på vej

Mest læste