Tre millioner stykker lakrids fra Johan Bülow er serveret i 10 kilometers højde
Pressefoto

18. DEC 2018 • 11:00 • AF REDAKTIONEN

Tre millioner stykker lakrids fra Johan Bülow er serveret i 10 kilometers højde

Flyselskabet Emirates valgte sidste år Lakrids by Johan Bülow som leverandør af lakridser til selskabets passagerer på første klasse. Her bliver passagererne forkælet med en snack-kurv, hvor lækkerier fra Johan Bülow altså er at finde – og det har betydet, at rigtig mange mennesker fra hele verden har kunnet sætte tænderne i et stykke dansk lakrids.

Hver måned nyder passagererne 275.000 lakridskugler, der bliver delt ud i cirka 10 kilometers højde, lyder det i en pressemeddelelse fra Emirates.

– Lakrids by Johan Bülow har produceret en særlig æske til Emirates med syv lakridskugler i hver æske, og med samarbejdet er der opstået en ny form for eksportfremstød, hvor passagerer fra hele verden bliver eksponeret for den danske specialitet hver eneste dag, lyder det.

Det er et år siden, at samarbejdet startede, og nu er 3,3 millioner lakridskugler er blevet delt ud til mennesker fra hele verden om bord på Emirates' fly.

Det fejrer Emirates og Lakrids by Johan Bülow i julen, hvor passagerer på Business og Economy Class, der flyver med Emirates fra København til Dubai, helt ekstraordinært vil få serveret smagsprøver ombord på flyet. Det sker fra den 21. december og en uge frem, oplyser flyselskabet.

Johan Bülow startede sit lakridseventyr på Glastorvet i Svaneke og solgte i 2016 sit livsværk til en kapitalfond, der betalte op mod en halv milliard kroner for foretagendet, som Johan Bülow i øvrigt stadig er en del af.

SENESTE NYHEDER

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. JAN 2019 • 09:34
Lørdagsavisen er forsinket

Mest læste