Ikea kommer til Bornholm i en uge – men et varehus bliver det ikke til
Pressefoto

12. OKT 2018 • 07:01 • AF REDAKTIONEN

Ikea kommer til Bornholm i en uge – men et varehus bliver det ikke til

Når bornholmerne ikke kan komme til Ikea, må Ikea komme til Bornholm. Sådan lyder det fra den verdensomspændende forretningskæde, der forhandler boligartikler, og som i uge 43 kommer til Bornholm med tre konsulenter, der vil rådgive interesserede bornholmere "om alt fra skabslåger på badeværelset til hårde hvidevarer i køkkenet."

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Det er anden gang, at Ikea sender konsulenter til Bornholm. Det sker, fordi kæden oplever stor efterspørgsel fra sine bornholmske kunder.

– Og dem vil vi selvfølgelig gerne imødekomme, lyder det fra Ikea.

– Desværre peger fremtidsudsigterne ikke på, at vi kommer til at åbne et varehus på øen, så derfor har vi fundet på et rigtig godt alternativ med vores rådgivningsservice, siger Kathrine Schytte Kittelsen, som er leder af køkkenafdelingen i IKEA Taastrup.

Ønsker man at booke tid hos Ikeas gratis rådgivning i uge 43 skal man sende en mail til: bestilling.taastrup.dk@ikea.com.

Her skal man notere navn, telefonnummer, foretrukken dato og tidspunkt, samt en kort beskrivelse af, hvad der ønskes rådgivning til. Konsultationen finder sted hos Green Solution House i Rønne.

Herefter er leveringstiden på bestilte varer mellem syv til ti dage, oplyser Ikea.

SENESTE NYHEDER

20. FEB 2019 • 15:55
Ny take away slår dørene op
20. FEB 2019 • 14:45 FOR ABONNENTER
Hans Rømer Skolen er tilbage på to spor
20. FEB 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
20. FEB 2019 • 08:37SPORT
Landstræner som 72-årig

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. FEB 2019 • 08:29
Stjålet bil fundet udbrændt
19. FEB 2019 • 18:16 FOR ABONNENTER

Regionen: Vi arbejder ihærdigt på en løsning

19. FEB 2019 • 18:13 FOR ABONNENTER

Politiker i chok: Det her er rivegalt

19. FEB 2019 • 15:17 FOR ABONNENTER

Lammene blev hans skæbne

19. FEB 2019 • 14:20 FOR ABONNENTER

Peter og Jess på gyngende grund blandt aktivister

Mest læste