John Steen-Mikkelsen forlader formandspost
Arkivfoto

24. SEP 2018 • 20:00 • AF REDAKTIONEN

John Steen-Mikkelsen forlader formandspost

Efter 11 år som formand for færgerederierne under organisationen Danske Rederier er Færgens direktør John Steen-Mikkelsen stoppet.

Han takkede fredag af og overlod posten til den administrerende direktør i Scandlines, Søren Poulsgaard Jensen.

– Personligt vil jeg gerne sige tak for mange gode år i færgerederiernes tjeneste. Det har været et erhverv i solid udvikling, som jeg har haft glæde af at repræsentere som formand i 11 år. Og heldigvis er udsigterne også gode for de næste år, hvor nye kræfter vil stå i spidsen for færgerederierne, siger John Steen-Mikkelsen ifølge Danske Rederiers hjemmeside.

Det har længe været planen, at John Steen-Mikkelsen også skulle stoppe som direktør i Færgen og overlade posten til Jørgen Jensen. Det er siden kommet frem, at Molslinjen, der vandt det seneste udbud om færgebetjeningen af Bornholm, har købt Færgen – et køb, der først skal godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Molslinjens direktør, Carsten Jensen, er i øvrigt ny næstformand for færgerederierne.

SENESTE NYHEDER

16. OKT 2018 • 12:02 FOR ABONNENTER
Fisker om ny aftale: En katastrofe for Bornholm
16. OKT 2018 • 07:01 FOR ABONNENTER
Nyt samarbejde skal styrke integrationen
15. OKT 2018 • 18:52 FOR ABONNENTER
Svedig fest og nye trin

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste

12. OKT 2018 • 18:32 FOR ABONNENTER

Viking og Tejn mødes i første lokale opgør i e-sport

11. OKT 2018 • 14:05 FOR ABONNENTER

Pigefodbold er igen blevet populært på Bornholm