Navnetyveri: Christiana Bikes får nu navnet for sig selv
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

12. SEP 2018 • 20:12 • AF MARIE HOFMAN

Navnetyveri: Christiana Bikes får nu navnet for sig selv

Christiania Bikes kan nu glæde sig over, at de får deres signatur-navn Christiania for dem selv.

Den store danske cykelproducent Andersen & Meldgaard, der producerer ladcykler, har nemlig indtil nu også markedsført deres cykler under navnet Christiania.

Men en ny afgørelse fra Sø- og Handelsretten har nu idømt firmaet en erstatning på 150.000 kroner til parret bag cykelfirmaet Christiania Bikes.

Samtidig skal Andersen & Meldgaard stoppe al brug af betegnelsen Christiania Cykler.

Det skriver Jyllands-Posten Finans.

Bag Christiania Bikes står parret Annie Sofie Lerche Olsen og Lars Engstrøm der siden 1990 har haft deres cykelproduktion i Hasle på Bornholm.

De har tidligere forsøgt at bremse Andersen & Meldgaard i at bruge deres navn, men uden held.

Andersen & Meldgaard vil anke afgørelsen, oplyser direktør Martin Andersen til Finans.

Christiania Bikes hed oprindeligt Christiania Smedie og blev grundlagt i 1978 på Christiania. I 1984 blev den første ladcykel sendt på gaden, og i dag eksporterer Christiania Bikes cykler til det meste af verden.

Andersen & Meldgaard, der er ejet af direktør Martin Andersen, blev stiftet i 1992 og sælger forskellige typer ladcykler.

SENESTE NYHEDER

17. NOV 2018 • 10:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

16. NOV 2018 • 18:15

Svanekeøl vinder sølv og bronze

16. NOV 2018 • 16:11 FOR ABONNENTER

Leder: Husk nu at købe dine julegaver lokalt

Mest læste

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen