8. SEP 2018 • 15:23DEBAT • AF MADS KISSOW, FORENINGEN ØKOBORNHOLM

Landdistrikterne affolkes – men det er ingen naturlov

SYNSPUNKT

Af Mads Kissow, Foreningen Økobornholm

De sidste årtier er befolkningsudvikling i Danmark, såvel som i store dele af resten af verden, gået i en retning; fra land til by. I Danmark og på Bornholm betyder det såvel kraftig tilflytning til de fem største byer, men også generelt fra landsbyerne til de mellemstore provinsbyer.

Udviklingen er markant men er dog ikke givet ved naturlov. I ligeså mange år har man både politisk og planmæssigt understøttet denne udvikling, for eksempel ved funktionstømning af småbyerne, ved centralisering af uddannelsesinstitutioner, ved en stærk fortælling om denne udviklings uundgåelighed og ikke mindst ved at understøtte en voldsom centralisering og produktionstendens i landbruget.

På Bornholm har strukturen i landbruget med stadigt færre og større landbrug beskæftiget med en menneskefjern produktion - for eksempel produktion af dyrefoder og industrisvin - kraftigt accelereret presset på vores fælles naturressourcer og biodiversitet.

Grøftekanter, læhegn og bondeskove fældes, pløjes op og sprøjtes i jagten på stadig større produktionsarealer og en hurtig penge i lommen fra for eksempel salg af flis til fjernvarmen.

Konsekvenserne og perspektiverne i denne udvikling er langt fra blot økologiske, altså som omhandlende forholdet mellem levende væsener og deres miljø.

Når det industrielle landbrug og dets voldsomme ensretning af landskabet får lov at fylde stadigt mere, udgrænser det både rum for dyreliv, planteliv og for menneskeliv, både idét stadigt færre kan finde beskæftigelse på landet, og fordi landskabet bliver mindre gæstfrit og imødekommende.

Mon ikke de fleste bornholmere ønsker levende landområder, hvor der er liv både udenfor byerne og udenfor turistsæsonen. Nogen drømmer endda om, at vi på sigt skal blive 2000 eller 4000 flere her på klippeøen.

Men dette kræver en radikal, dyb og vedholdende proces, hvor biodiversiteten på landet - også indenfor menneskeheden - styrkes.

En proces, hvor vi gør op med årtiers strukturudvikling i landbruget, hvor vi skaber og støtter levende fællesskaber indenfor bosætning, fødevareproduktion og håndværk i landdistrikterne, og hvor ejendomme ikke plukkes for al jord og sælges videre som slidte parcelhuse med tilhørende slidte staldbygninger.

Bornholm skal både politisk og samfundsmæssigt turde skabe visionære planer for et fremtidigt samfund i social, økonomisk og økologisk balance. Hvis vi vil være flere, må vi skabe rum til de flere og til deres ønsker, drømme og interesser.

Vi kan skele til blandt andet Samsø, hvor man har skabt en økologisk jordbrugsfond med det formål at forøge det økologiske dyrkningsareal. Vi kan videreudvikle den idé med forøgelse af det dyrkede areal med frugt og grønt TIL MENNESKER – for nu har vi en selvforsyningsgrad på sølle 5 procent.

Vi kan videreudvikle med fællesskaber til håndtering, forædling og formidling af disse fødevarer og bo-muligheder for studerende og frivillige fra ind- og udland, der interesserer sig for og arbejder med fødevarer og gartneri.

Vi kan skabe en regional boligfond, hvor lokalsamfundene i samarbejde med kommunen og det lokale erhvervsliv skaber billige, sunde og bæredygtige leje- og andelsboliger for dem, der gerne vil prøve Bornholm af, for dem, der gerne vil bo i fællesskaber og for dem, der har brug for pleje, hjælp og nærvær.

Vi kan se over Vesterhavet til Wales, hvor en håndfuld kommuner har udviklet projektet One Planet Developments, hvor bosætning/mini-landsbyer tillades i det åbne land under forudsætning af, at de møder skarpe og visionære krav til selvforsyning med mad, energi og arbejde, samt økologisk byggeri og håndtering af spildevand.

Vi kan blive et sted, der byder folk fra hele verden velkomne på øen til at være en del af vores fælles projekt. I mødet mellem kulturer, traditioner, fagligheder og idéer ligger store potentialer for at vise medmenneskelighed og åbenhed og for sammen at skabe nye idéer og fremgang for vores lille klippeø.


SENESTE DEBAT

19. MAR 2019 • 16:20 FOR ABONNENTER
Debat: Povl Ankers sejlplan ved aflysninger er uacceptabel
18. MAR 2019 • 18:17 FOR ABONNENTER
Lad os gå forrest i kampen for en grønnere verden
15. MAR 2019 • 15:09 FOR ABONNENTER
Læser: Billigere billetter er ikke Molslinjens fortjeneste
14. MAR 2019 • 16:02 FOR ABONNENTER
Niels Plum: Vi betaler for en bedre motorvej
12. MAR 2019 • 19:01 FOR ABONNENTER
Debat: Flyt skøjtebanen til rådhuset
12. MAR 2019 • 14:47 FOR ABONNENTER
Debat: En ubekvem sandhed om jordens klima
10. MAR 2019 • 08:21 FOR ABONNENTER
Læser: Molslinjen mangler empati for passagererne
9. MAR 2019 • 08:00 FOR ABONNENTER
Molslinjens dårlige undskyldning
8. MAR 2019 • 15:00 FOR ABONNENTER
Måske er de ved at være lidt for dygtige
6. MAR 2019 • 13:55 FOR ABONNENTER
Debat: Naturfredningsforening siger ja til landvindmøller
5. MAR 2019 • 14:09 FOR ABONNENTER
Debat: Jess Persson, opgiv dit kandidatur
4. MAR 2019 • 18:55 FOR ABONNENTER
Debat: Skru ned for klima-panikken
28. FEB 2019 • 15:40 FOR ABONNENTER
Sandheden om Molslinjen er ilde hørt
28. FEB 2019 • 06:26 FOR ABONNENTER
Møllen fortjener en bog
27. FEB 2019 • 18:46 FOR ABONNENTER
Læser: Der er noget helt galt
26. FEB 2019 • 17:34 FOR ABONNENTER
Debat: Ens kommuneskatvil fjerne incitament
24. FEB 2019 • 19:02 FOR ABONNENTER
'Færgespecialister' har kronede dage
24. FEB 2019 • 17:22 FOR ABONNENTER
Kritikerne skal bankes på plads
24. FEB 2019 • 10:01 FOR ABONNENTER
1000 tak til Rema 1000
22. FEB 2019 • 06:31 FOR ABONNENTER
Flertal har afvist kæmpemøller
21. FEB 2019 • 16:52 FOR ABONNENTER
DAT vil være med til at gøre luftfart bæredygtig

MEST LÆSTE DEBAT

19. MAR 2019 • 16:20 FOR ABONNENTER
Debat: Povl Ankers sejlplan ved aflysninger er uacceptabel
18. MAR 2019 • 18:17 FOR ABONNENTER
Lad os gå forrest i kampen for en grønnere verden

Mest læste