Fejl på søkablet: Mange har haft problemer med fjernsyn, internet og telefoni

10. JUL 2018 • 08:20 • AF MIE MØLBAK

Fejl på søkablet: Mange har haft problemer med fjernsyn, internet og telefoni

En fejl på søkablet mellem Rødvig og Rønne betyder, at mange har problemer med internet og telefoni. Det oplyser TDC på sin hjemmeside.

– Der er konsanteret fejl på søkablet mellem Rødvig og Rønne. Alt trafik er gået på protection eller fysisk omlagt til kablet mellem Gedser og Pedersker, skriver TDC.

Følgende kan have været berørt: Bredbåndsforbindelser, data-forbindelser, mobil-nettet og telefoni.

Kabelfejlen berører også bornholmere, hvis leverandør benytter TDC's kabel, eksempelvis Boxer. Boxer fortæller dog tirsdag formiddag klokken 08.46, at problemet hos dem er løst, og at man nu igen kan se tv via antenne.

Der er endnu ingen tidshorisont på hvornår det ødelagte kabel vil blive repareret. TDC's umiddelbare vurdering er 23. juli.

Tekniske fejl

TDC melder også om driftsforstyrrelser på tv, bredbånd og telefoni i Hasle. Det skyldes en fejl på teknisk udstyr, hvortil forbindelsen angiveligt er blevet afbrudt. Fejlen har ikke noget med søkablet at gøre.

Problemerne opstod mandag, og selskabet forventer at fejlen er rettet inden tirsdag klokken 10.00.

– Vi beklager ulejligheden, skriver TDC.

Desuden er der driftsforstyrrelser i Nexø og Svaneke, oplyser TDC. De startede dog også før søkablet gik ned og forventes udbedret henholdsvis onsdag og torsdag.

SENESTE NYHEDER

16. DEC 2018 • 16:58 FOR ABONNENTER
Pensionistforening er langt fra pensionsalder
16. DEC 2018 • 13:55
Rønne har fundet sin vikarpræst
16. DEC 2018 • 12:43 FOR ABONNENTER
Jul uden filter – men med filt
16. DEC 2018 • 12:34
Broen er sikker at passere
16. DEC 2018 • 09:11 FOR ABONNENTER
Langelinies lange historie

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. DEC 2018 • 17:11

Der er glat på vejene

15. DEC 2018 • 16:51 FOR ABONNENTER

Der var ikke plads til alle ved konkurssalg

Mest læste

15. DEC 2018 • 12:02 FOR ABONNENTER

Tre på stribe til Cort