Kalles Kaffe har langet 15.000 kopper kaffe over disken
Foto: Mette Tiensuu

18. JUN 2018 • 11:12 • AF REDAKTIONEN

Kalles Kaffe har langet 15.000 kopper kaffe over disken

I fire dage har man kunnet tanke kaffe hos Kalles Kaffe på Folkemødet i Allinge. Mandag formiddag er det de små kaffeknallerter, der tanker op, inden turen går hjemad.

Seks knallerter, skurvogn, en cykel og meget andet har kaffefirmaet med base i København haft af sted til Bornholm for at være en del af den politiske festival, og der er blevet langet rigtig meget kaffe over disken.

Det fortæller Christoffer Leah-Drøscher, der er administrerende direktør i Kalles Kaffe, til Bornholms Tidende.

– Der har været kaffe latte på menuen, siger han.

– Mit bud er, at vi samlet set har solgt 15.000 kopper kaffe – i hvert fald. Og det er meget højere end vores forventninger, siger han.

Kalles Kaffe har tidligere været til stede på Folkemødet men aldrig så massivt som i år, og det glæder Christoffer Leah-Drøscher, at firmaet har fået noget godt ud af den aftale, men har haft med Folkemødet.

– Vi er også klar til at levere endnu mere, når vi kommer tilbage næste år. Det glæder vi os til, siger direktøren, inden han sætter kursen mod Rønne for at tage færgen til Køge klokken 17.

19. SEP 2018 • 21:51

Loppeteket er sat til salg

19. SEP 2018 • 18:53 FOR ABONNENTER

Ole vil hjælpe stressramte

Mest læste