Bornholmsk spillested modtager stort beløb til bedre lyd
Lukas Graham er et af de navne, der spillede på Gæstgivergården sidste år. Foto: Torben Østergaard Møller

14. MAJ 2018 • 10:41 • AF MIE MØLBAK

Bornholmsk spillested modtager stort beløb til bedre lyd

Gæstgivergården i Allinge modtager godt 340.000 kroner fra Tuborgfondet Musikhjælp. Pengene skal være med til at forbedre musikoplevelsen for gæster såvel som musikere.

Det skriver Gæstgivergården i en pressemeddelelse.

Hidtil har Gæstgivergården lejet lydudstyr udefra, men med støtten kan ejerne Malene Botoft og Henrik Lehmann investere i eget udstyr.

– Vi ser støtten som et dejligt skulderklap og er meget stolte og beærede. Vi glæder os til fortsat at kunne være med til at gøre en forskel på Bornholm. Med hjælpen fra Tuborgfondet kan vi fremover optimere oplevelserne for vores gæster. Med det nye anlæg kan vi retningsbestemme lyden mere præcist og raffinere musikoplevelsen på Gæstgiveren, så følelsen bliver endnu mere tæt og intim, siger Malene Botoft.

Det er en jury med en faglig baggrund indenfor lyd og akustik, der indsnævrer feltet af ansøgere, mens Tuborgfondets bestyrelse træffer den endelige beslutning om hvilke spillesteder, der modtager en bevilling.

Når Gæstgivergården er et af de udvalgte steder, er det fordi, "der leveres et, om dog sæsonpræget, meget stærkt og alsidigt sommerprogram, der understreger et effektivt og ambitiøst team".

Hvert år uddeler fondet millioner af kroner til musik, og det er der en særlig grund til, fortæller fondets direktør:

– Musik samler mennesker, skaber glæde og samhørighed, og det er netop fællesskabet omkring musikken, som er vigtigt for Tuborgfondet. De lokale spillesteder samler lokalbefolkningen og er med til at skabe et aktivt lokalmiljø, siger direktør Anne-Marie Skov.



Fakta om Tuborgfondet Musikhjælp – Den Gode Lyd

– Puljen er en del Tuborgfondets nye initiativ Tuborgfondet Musikhjælp. Et bredt program der skal være med til at gøre den danske musikscene endnu mere velspillende og meget mere mangfoldig.

– Der uddeles i alt 2,5 mio. kr. til 20 spillesteder fordelt over hele Danmark.
I alt 62 spillesteder søgte puljen, og til sammen søgte de om støtte for knap 13 millioner kroner.

– Tuborgfondet er en del af Carlsbergfondet, og får midlerne til uddeling fra overskuddet af salget af Tuborg- og Carlsberg-produkter i Danmark og resten af verden.

SENESTE NYHEDER

18. AUG 2018 • 18:04 FOR ABONNENTER
Bornholm lagde scene til Turboweekends sidste koncert
18. AUG 2018 • 14:02 FOR ABONNENTER
Anonym brevskriver til Tidende: Der er så mange syge hjerner
18. AUG 2018 • 10:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste