Kommunen støtter landbrugets blomster med 60.000 kroner
Foto: Berit Hvassum

15. APR 2018 • 17:27 • AF JAKOB MARSCHNER

Kommunen støtter landbrugets blomster med 60.000 kroner

Hvor mange blomsterfrø kan man få for 60.000 kroner? Det får Bornholms Landbrug og Fødevarer nu mulighed for at finde ud af.

Netop 60.000 kroner var, hvad udvalget for natur og miljø i denne uge bevilgede til landbrugets blomsterstriber i vejkanterne, hvor man i år vil forsøge at sætte verdensrekord for største areal med blomsterstriber.

En del af bevæggrunden er, at blomster er nødvendige for de truede bier. På den front besluttede natur- og miljøpolitikerne også at give Bornholms Biavlerforening 15.000 kroner til at skabe en skolebihave.

Et større beløb, nemlig 200.000 kroner, blev sat af til at oprense vandhuller i samarbejde med private lodsejere. Beløbet kommer fra den pulje på 600.000 kroner, som kommunalbestyrelsen har sat af til at skabe en mere mangfoldig natur med et mere rigt dyreliv. Dialogen med de relevante lodsejere er allerede i gang.

Andre 200.000 kroner blev sat af til målrettede naturplejeprojekter, igen sammen med private lodsejere. De projekter er endnu ikke valgt ud, ligesom der stadig ikke er sat modtagere på resten af pengene fra puljen til biodiversitet. Dem vil foreninger og andre kunne søge om at få del i.

SENESTE NYHEDER

17. OKT 2018 • 19:07 FOR ABONNENTER
Endelig er der nogen, der har tid til at høre på mig
17. OKT 2018 • 11:30 FOR ABONNENTER
En overbygning er målet på Svartingedal Skole

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. OKT 2018 • 18:06
Gum by Hviid erklæret konkurs
16. OKT 2018 • 18:06

Gum by Hviid erklæret konkurs

16. OKT 2018 • 16:19 FOR ABONNENTER

Fem Galloway-køer sat ind i Ekkodalen

16. OKT 2018 • 14:39 FOR ABONNENTER

Cykelstier i Rønne har ikke højeste prioritet

Mest læste