Havnearbejde i Helligpeder: Vejret bestemmer hvor lang tid det tager
Foto: Jens-Erik Larsen

14. FEB 2018 • 06:06 • AF HOLGER LARSEN

Havnearbejde i Helligpeder: Vejret bestemmer hvor lang tid det tager

– Nu havde de en maskine til overs, så var det bare herned med den.

Det siger Finn Brink Petersen, formand for den private Helligpeder Havn. I første omgang er det en mindre del af projektet, der udføres, nemlig det, der handler om at etablere supplerende forkastning omkring havnen, hvilket skal sikre de gamle moler mod vinterstormene.

Denne del af projektet blev skilt ud som et særskilt projekt, fordi alt var kommet på plads til at gennemføre det: Både tilladelsen fra Kystdirektoratet til at bygge yderligere forkastning i søterritoriet, penge fra fonde og og fra kommunen, og materialerne i form af granit fra fjernvarmearbejde og havnearbejde.

Det har så været en lille udfordring, at bornholmske entreprenører har nok at gøre. Men nu er Jens Møller Gudhjem dukket op i Helligpeder med en gravemaskine.

– Nu består opgaven i at få stenene ud, og så skal de lægges på plads, så vi får forlænget den sydsvestre mole og lavet den lille mole mod nord, forklarer Finn Brink Petersen.

– Vi kører på, og så kommer det helt an på vejret, hvor lang tid det tager, siger havneformanden.

Den næste – og meget dyrere – del af projektet handler om at sikre havnemolerne indvendig. Det arbejder man fortsat på at få finansieret.

SENESTE NYHEDER

21. MAJ 2018 • 11:43 FOR ABONNENTER
Svaneke vil på banen til ny madfestival

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. MAJ 2018 • 16:21
Brand i skraldespand

Mest læste