Flere kampfly over Østersøen: Det er en bevidst strategi fra russerne

11. JAN 2018 • 21:40 • AF RITZAU

Flere kampfly over Østersøen: Det er en bevidst strategi fra russerne

Flere russiske militærfly flyver nær Danmark.

Ifølge Berlingske viser nye tal fra Forsvaret, at danske F-16-fly gik på vingerne 37 gange i 2017 som del af bevogtningen af dansk luftrum.

Det er næsten dobbelt så ofte som året før, da tallet var 20. Dermed er antallet af afvisninger tilbage på det usædvanligt høje niveau fra årene omkring 2014 og 2015.

Tallene viser, at Rusland igen optrapper sin militære aktivitet i Østersøen, vurderer forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

– Jeg går ud fra, at det er en bevidst strategi, at man nu vil markere sig tydeligt, siger han til Berlingske.

I 2015 var antallet 40 gange, og i 2014 blev beredskabet aktiveret hele 58 gange, oplyste Forsvaret til Radio24syv i september.

I Estland, Letland og Litauen er kampfly det seneste år gået på vingerne 130 gange for at afvise russerne. Det er oftere end to gange om ugen, at de er gået i luften for at afvise russiske militærfly.

SENESTE NYHEDER

22. JAN 2018 • 18:22 FOR ABONNENTER
Billedserie fra den ottende nytårskoncert
22. JAN 2018 • 16:07 FOR ABONNENTER
DGI: Dårlig stil at have mobilen fremme i et omklædningsrum
22. JAN 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
22. JAN 2018 • 12:07 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Peter Juel Jensen har et problem

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. JAN 2018 • 16:21
Synnøve Søe bisættes i Rønne

Mest læste