Bager Dam har betalt dyre lærepenge i hårdt efterår: Her er det nye produkt
Foto: Allan Rieck

13. DEC 2017 • 06:52 • AF ANETTE VESTERGAARD

Bager Dam har betalt dyre lærepenge i hårdt efterår: Her er det nye produkt

Bager Dam har haft et ærgerligt efterår.

Først blev Jesper og Jacob Dam bedt om at udvikle en økologisk Nøglehulsmærket kiks til Rema1000, som var så sund, at den svær at tygge.

– Efter det har vi besluttet, at vi kun indgår i den slags samarbejder på vores egne præmisser, siger Jesper Dam.

Kort tid efter gik en kunde til Fødevarestyrelsen efter at have fundet en metalsplint i en kiks fra bageriet i Aakirkeby. Den historie endte på forsiden af Ekstra Bladet og kostede virksomheden 100.000 kroner.

– Det var dyre lærepenge, og vi har lært to ting: I fremtiden vil vi ikke kun datomærke vores kiks, de skal også timemærkes, så vi kan isolere en pakke til et mere snævert produktionsinterval. Skulle uheldet være ude igen, hvilket vi selvfølgelig gør alt for at undgå, behøver vi kun kalde 630 pakker tilbage. Og så holder vi os til det, vi er bedst til: Kiks i 27 lag, konstaterer Jesper Dam.

Og det er gået hurtigt med at komme tilbage til kerneproduktet, som har gjort Bager Dams kiks berømte i hele landet, for i går kunne far og søn præsentere nyeste skud på stammen: En let, økologisk rugkiks med sort sesam og chia.

– Den var der lige med det samme, siger Jacob og Jesper Dam, der efter eget udsagn har proppet den nye kiks med ”en miliard sunde ting”.

Det høje indhold af chia- og sesamfrø giver den nye kiks et højt proteinindhold. Derudover er tilsat juice af økologisk gulerods- og citronsaft, og kiksen er saltet med jodsalt.

Samtidig er sukkermængden reduceret, og roesukkeret er erstattet af rørsukker.

Du kan læse hele historien i tirsdagens udgave af Bornholms Tidende.

SENESTE NYHEDER

21. OKT 2018 • 09:45 FOR ABONNENTER
Analyse: At gøre det populære rækker ikke for Venstre

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste