Grønt område pløjet op af knallertbøller
Motoriseret kørsel er forbudt, fremgår det af skiltningen. Fotos: Irene Dunker

11. OKT 2017 • 06:38 • AF HOLGER LARSEN

Grønt område pløjet op af knallertbøller

– Det er ærgerligt, for der er lagt en masse frivilligt arbejde i, at der skal se pænt ud.

Det siger Irene Dunker fra Klemensker Land- & Byforening om weekendens knallertræs, der er gået hårdt ud over stier og grønne områder i Præstemosen i Klemensker.

Den fugtige jord i det rekreative område er flere steder nærmest pløjet op af knallertspor.

Der er efterhånden længe siden, at man har oplevet lignende problemer, men på et tidspunkt var der faktisk nogen, der var kørt i bil ind på området. Det førte til, at der blev opstillet skilte om, at kørsel med motorkøretøjer er forbudt ved Præstemosen.

Men nu er det altså sket igen, og Irene Dunker appellerer til forældre om at være opmærksomme på, hvad deres børn laver, og tage en snak med dem om det.

Nu skal nogle af de frivillige ud at se, om det kan lade sig gøre at udjævne nogle af de værste spor efter knalleristernes hærgen.




SENESTE NYHEDER

17. OKT 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. OKT 2017 • 13:58 KUN FOR ABONNENTER
Leder fra Svaneke: Mobil redaktion vækker glade gamle minder
17. OKT 2017 • 11:05 KUN FOR ABONNENTER
Projekt i Rø står stille: Nej, det er ikke en nødlandet ufo

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste