Cort og co.: Danmark sender disse seks ryttere til VM

12. SEP 2017 • 09:27SPORT • AF TOMMY KAAS

Cort og co.: Danmark sender disse seks ryttere til VM

Landstræner Anders Lund har udtaget det landshold, der sammen med bornholmeren Magnus Cort og Michael Valgren skal jagte succes ved VM i Bergen.

De fire sidste ryttere til holdet bliver Mads Pedersen (Trek-Segafredo), Søren Kragh Andersen (Team Sunweb), Christopher Juul-Jensen (Orica-Scott) og Michael Mørkøv (Team Katusha-Alpecin).

– Holdet taler egentligt for sig selv. Alle rytterne er formmæssigt på toppen, og jeg har en forventning om, at vi kommer til at spille en betydelig rolle i løbet, siger Anders Lund i en pressemeddelelse.

Til enkeltstarten er BHS-Almeborgs Martin Toft Madsen udtaget.

VM køres i Norge med enkeltstart onsdag den 20. september og og landevejsløb søndag den 24. september.

Mest læste