Nye bump på vejen
Foto: Allan Rieck

18. AUG 2017 • 06:29 • AF HOLGER LARSEN

Nye bump på vejen

”Er der nogen, der ved, hvorfor der er lavet et bump nede ved tanken?”, lød et spørgsmål forleden i Klemenskergruppen på Facebook.

Faktisk er det både Klemensker og Nyker, der for nylig har fået etableret nye bump på vejen igennem byen. Eller hævede flader hedder det i beskrivelsen for projektet Bornholms Cykelveje 2016-19.

Bumpene er nemlig en lille del i det store projekt til i alt 60 millioner kroner, som finansieres med 80 procent fra Transportministeriets Cykelpulje.

De hævede flader skal sikre cyklisterne bedre på steder, hvor de skal krydse vejen. Det er i Nyker, hvor Nyker Hovedgade skal krydses ved den tidligere brugs af de cyklister, der kommer fra Klemensker og skal fortsætte mod Rønne.

Det andet sted er i Klemensker, hvor Klemens Storegade skal krydses ved Jernbanevej for at komme videre ad cykelvejen mod Rø.

I første omgang er der etableret bump med almindelig sort asfalt. Men i løbet af de kommende dage vil bumpene blive mere markerede ved, at der blive lagt et lag rød asfalt på.

Det betyder også, at fladerne bliver lidt højere, end de er nu, oplyser Gert Mogensen fra Vej & Park.

SENESTE NYHEDER

21. FEB 2018 • 14:41 FOR ABONNENTER
Bornholms energiplan kan få eksperthjælp til spotpris
21. FEB 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
21. FEB 2018 • 13:00 FOR ABONNENTER
Parkeringsplads ved idrætshal spiller nøglerolle
21. FEB 2018 • 07:54
Cafeejer må udsætte åbning
21. FEB 2018 • 07:53
Tørstig tyv i Tejn

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. FEB 2018 • 07:54
Cafeejer må udsætte åbning

Mest læste