Stor succes i Ekkodalen: Vores tarteletter er lige så kendte som Hammershus
Foto: Berit Hvassum

12. AUG 2017 • 12:21 • AF ANETTE VESTERGAARD

Stor succes i Ekkodalen: Vores tarteletter er lige så kendte som Hammershus

Vores tarteletter er lige så kendte som Hammershus, siger Christian Froberg Dahl, restauratør i Ekkodalshuset siden 2013.

Han bespiser hvert år tusindvis af frokostgæster, og efter tallene at dømme er de besøgende vitterligt meget glade for stedets kæmpetarteletter.

– Vi har solgt 28.000 på to år, og tallet er stigende, siger Christian Froberg Dahl, der driver spisestedet på kanten af Ekkodalen sammen med sin hustru, Joan.

Det var hende, der fandt på idéen med kæmpetarteletter med fyld af kylling og asparges, men selve opgaven med at udvikle og bage den økologiske tarteletbund blev betroet bager Dam fra Aakirkeby.

– Jeg fandt en gammel form med plads til otte tarteletter på vores lager. Men det viste sig ret hurtigt, at en form ikke var nok, så jeg måtte ud at finde nogle flere, fortæller Jesper Dam, der i øvrigt holder kortene tæt ind til kroppen, hvad angår formenes ophav.

– Det er en hemmelighed. Men jeg kan fortælle, at tartelletbundene er fremstillet af 100 procent økologisk butterdej rullet i 144 lag, siger Jesper Dam.

Læs mere i Bornholms Tidende fredag.


SENESTE NYHEDER

17. NOV 2017 • 17:55 FOR ABONNENTER
Niels Christian har åbnet Bornholms mindste bageri
17. NOV 2017 • 15:26 FOR ABONNENTER
Fredagens leder: Det er demokrati på bornholmsk
17. NOV 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. NOV 2017 • 13:05 FOR ABONNENTER
Bente Helms skal stå skoleret dagen før valget

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. NOV 2017 • 17:42
Ny børnehave åbner til april

Mest læste