Jacob Ludvigsens familie holder loppemarked: En livsnyder sælger ud
Foto: Jens-Erik Larsen

13. JUL 2017 • 11:43 • AF TOMMY KAAS

Jacob Ludvigsens familie holder loppemarked: En livsnyder sælger ud

En hippie, livsnyder og ordelsker sælger ud.

Jacob Ludvigsens død i starten af april sendte et chok gennem Bornholm og resten af Danmark, og nu er der mulighed for at mindes den farverige journalist og forfatter på et loppemarked arrangeret af familien.

Jacob Ludvigsen brugte sit liv på at skabe historier, danne meninger og nyde livet. Han samlede ting og mennesker omkring sig.

– Han er ikke hos os mere, og vi sender hans mange mærkværdige og kuriøse ejendele tilbage i karmahjulet, fortæller familien i en indbydelse til loppemarkedet.

– Forvent ikke et almindelig loppemarked. Forvent et sted med højt humør, hvor du kan blive ejer af ting, der har sjæl, historie og hjerte, og gå hjem med gode minder.

Der bliver blandt andet mulighed for at gå på jagt i hippiebøger, hippie lp’er, ølkasser, dåser, skilte, plakater, livsstil, bornholmsk kunst og keramik, romaner, biografier, leksika, ordbøger, samlinger af bøger om alt muligt og en masse andre ting.

Loppemarkedet finder sted onsdag den 26. juli klokken 11-16.00 på Højbo, Svanekevej 42, Svaneke. Der holdes auktion klokken 14, oplyser familien.

SENESTE NYHEDER

21. JUL 2017 • 16:02
Den russiske ubåd bliver usynlig
21. JUL 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM


Mest læste