Venstremand klar til ny tørn i kommunalbestyrelsen

19. MAJ 2017 • 09:30 • AF TOMMY KAAS

Venstremand klar til ny tørn i kommunalbestyrelsen

Efter den megen uro i partiet var Venstres kommunalbestyrelsesmedlem Andreas Ipsen en overgang i tvivl om sin fremtid i politik.

Men nu har han besluttet sig for at stille op igen, når der er kommunalvalg til november. Det siger Andreas Ipsen til Bornholms Tidende.

– Jeg har stadig lyst til at være med til at gøre en forskel for vores ø, siger han.

Spidskandidat Søren Schow har henvendt sig og overbevist Andreas Ipsen om, at det er det rette at gøre.

– Vi har stadig meget vigtigt arbejde foran os, og det vil jeg gerne være med til, siger Andreas Ipsen.

Andreas Ipsen var en overgang i spil som ny spidskandidat, da bestyrelsen skulle bruge et bud som modkandidat til Søren Schow tidligere i år.

Men bestyrelsen kunne ikke blive enig med Andreas Ipsen om vilkårene, og derfor var det i stedet den daværende formand Vibeke Møller Jensen, der tabte et kampvalg mod Søren Schow på en ekstraordinær generalforsamling.

På bagkant meldte Andreas Ipsen ud, at han ikke var sikker på sin fremtid som kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre, men dialogen med den nye bestyrelse har altså gjort, at hans navn er at finde på stemmesedlen til kommunalvalget den 21. november.


Foto: Allan Rieck



SENESTE NYHEDER

20. AUG 2017 • 11:54
Nyt løb i Nexø
19. AUG 2017 • 17:59
Oplev teater ved solnedgang idag

MEST LÆSTE BORNHOLM


13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste