Dansk lobbyfirma i kamp for russisk gaslinje i Østersøen

20. APR 2017 • 09:36 • AF ANDERS LILJEROTH

Dansk lobbyfirma i kamp for russisk gaslinje i Østersøen

Mens Danmark behandler ansøgningen om den omdiskuterede gasledning Nord Stream 2, har det russiske selskab bag hyret et af Nordens største lobbybureauer. Det skriver Politiken.

Selskabet Nord Stream 2 har hyret konsulentvirksomheden Rud Pedersen til at hjælpe med lobbyindsatsen i Danmark, hvor Energistyrelsen i sidste måned modtog en officiel ansøgning om den omdiskuterede gasledning, der skal gå fra Rusland via dansk farvand ved Bornholm til Tyskland.

- Jeg kan bekræfte, at selskabet Nord Stream 2 er kunder hos os i forbindelse med den danske debat, siger partner og direktør for public affairs Martin Løntoft fra Rud Pedersen i Danmark til Politiken.

Med kontorer i både Danmark, Sverige, Norge, Finland og Bruxelles hører bureauet til de største i Norden.

Engagementet er blot ét eksempel på, hvordan parter på begge sider kaster tunge kræfter ind i kampen om projektet, der rammer et vidt forgrenet net af politiske og økonomiske interesser i hele energisektoren med alt, hvad det indebærer af stater og selskaber.

I forvejen har Nord Stream 2 ansat tidligere journalist og kommunikationschef i blandt andet Danfoss Markela Dedopoulos som ansvarlig for ansvarlig for kommunikation og public affairs i Danmark.

- Mit job består af at håndtere og rådgive Nord Stream 2 inden for disse områder. Mine opgaver er blandt andet at sikre, at de relevante interessenter har så meget korrekt information om vores projekt som muligt, siger hun til Politiken.


SENESTE NYHEDER

19. AUG 2017 • 17:59
Oplev teater ved solnedgang idag

MEST LÆSTE BORNHOLM


13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste