Nu kan det blive Schow eller Vibeke Møller

18. MAR 2017 • 15:34 • AF JAKOB MARSCHNER

Nu kan det blive Schow eller Vibeke Møller

Venstres lokalformand Vibeke Møller Jensen har gjort op med sig selv, hvad hun vil gøre, hvis Søren Schow bliver genudpeget som partiets spidskandidat ved den ekstraordinære generalforsamling, som Venstres bestyrelse vil indkalde til med det formål at få Schow skiftet ud.

Men Vibeke Møller Jensen ønsker ikke at fortælle, om hun selv trækker sig som Venstres formand på Bornholm, hvis medlemmerne bakker op om Søren Schow.

– Det vil jeg ikke svare på nu. Overhovedet, siger hun.

Har du overvejet, hvad du vil gøre, hvis medlemmerne bakker op om Søren Schow som spidskandidat?

– Ja, det har jeg da.

Ved du også, hvad du vil gøre?

– Ja, det ved jeg også, siger Vibeke Møller Jensen.

Venstres lokale formand siger samtidig, at det er en enig lokalbestyrelse, der står bag at udtrykke mistillid til Søren Schow som spidskandidat.

– Men vores medlemmer bestemmer fuldstændig suverænt. Det bliver dem, der afgør, om der skal findes en ny spidskandidat, siger hun.

SENESTE NYHEDER

29. APR 2017 • 13:13
Mogens flytter butikken
29. APR 2017 • 10:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

28. APR 2017 • 14:25
Hotel får ny ejer

Mest læste