Flere vil uddannes til sygeplejerske på Bornholm
Foto: Allan Rieck

18. MAR 2017 • 06:39 • AF ANNA GUDMANN HANSEN

Flere vil uddannes til sygeplejerske på Bornholm

Onsdag var der deadline for de danskere, der gerne vil i gang med at studere til sommer, men ikke tror, de har et højt nok gennemsnit til at komme ind på deres drømmeuddannelse.

Til dem findes kvote 2-ansøgning, hvor man ansøger et uddannelsessted om at blive optaget på baggrund af en motiveret ansøgning, cv og erfaringer i stedet for karakterer fra sin gymnasiale uddannelse.

Der var kvote 2-ansøgninger, der var deadline på onsdag den 15. marts.

For første gang siden 2008 er antallet af kvote 2-ansøgere på landsplan faldet, men på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, BSS, er ansøgertallet steget.

– Det er rigtig positivt, at der fortsat er stigning i folk, der søger til Bornholm, siger Bonnie Gudbergsen, uddannelsesleder ved Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole.

– Det er selvfølgelig vældig godt for uddannelsen, men også rigtig godt for Bornholm.

På landsplan søgte 54.375 personer i år ind på en uddannelse via kvote 2. Det er et lille fald fra tallet sidste år, der lå på 54.932.

Ingen ledige pladser
Sidste år søgte 27 personer ind på BSS’ sygeplejerskeuddannelse i år søgte 31 ind. Det er fire mere og dermed en stigning på 15 procent. Tallene dækker kun over dem, der har søgt ind med uddannelsen som deres førsteprioritet. Selv om tallene er små, er det en stor stigning ifølge Bonnie Gudbergsen.

– Vi lægger jo vægt på dem, der søger med 1. prioritet, for det er dem, der virkelig vil ind hos os.

Det er andet år i træk, at sygeplejerskeuddannelsen på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole ikke har ledige pladser efter ansøgningerne.

– Jeg tror, flere søger ind med 1. prioritet, fordi de ved, de ellers ikke kommer ind. En gang, da vi havde ledige pladser, kunne man jo søge her som en back up, men sådan er det ikke længere, siger Bonnie Gudbergsen.

Bonnie Gudbergsen fortæller, at skolen håber på en fordeling 50/50 af kvote 2 og kvote 1-ansøgere, og fortæller:

– At vi har fået så mange kvote 2-ansøgere, tegner godt.

SENESTE NYHEDER

23. MAR 2017 • 14:06
Ny skobutik åbner i Snellemark

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. MAR 2017 • 08:02
16 tilmeldte sikrer ny uddannelse

Mest læste