Landbruget bakker op om nye planer på Rønne Havn
Foto: Berit Hvassum

17. MAR 2017 • 05:54 • AF JAKOB MARSCHNER

Landbruget bakker op om nye planer på Rønne Havn

Planerne om at udvide Rønne Havn finder helhjertet støtte hos Bornholms Landbrug.

– Vi ser med stor positiv interesse på projektet med udvidelse af havnen. For landbruget vil det direkte betyde, at vi fremtidssikrer forsyningslinjerne mellem det globale og det lokale marked, sagde formand Lars-Ole Hjorth-Larsen på generalforsamlingen i denne uge.

– Landbruget er afhængig af konkurrencedygtige priser på fragt, og i takt med at tonnagen udvikler sig til stadig større skibe, vil det medføre, at også de skibe, der leverer forsyninger til det bornholmske landbrug, er af en størrelse, hvor fragtpriserne bliver lavere end ved mindre skibe.

– Vi betragter i virkeligheden projektet som rettidig omhu i forhold til den infrastrukturelle og generelle udvikling af Bornholm, og bakker derfor stærkt op om projektet, sagde Lars-Ole Hjorth-Larsen.

SENESTE NYHEDER

23. MAR 2017 • 17:50
Ny butik på vej i Postgade
23. MAR 2017 • 14:06
Ny skobutik åbner i Snellemark

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAR 2017 • 14:06
Ny skobutik åbner i Snellemark
22. MAR 2017 • 08:02
16 tilmeldte sikrer ny uddannelse

Mest læste