Magnus Cort vinder flot sejr i Spanien
Magnus Cort fra sidste sæson, hvor holdet havde efternavnet bikeexchange. I år er det ændret til Scott. Foto: Scanpix

3. FEB 2017 • 16:53SPORT • AF ANDERS LILJEROTH

Magnus Cort vinder flot sejr i Spanien

Vores eget bornholmske cykeltalent Magnus Cort fik ikke noget perfekt lead-out i opløbet i dagens afslutning af tredje etape af det spanske cykelløb Volta a la Comunitat Valenciana.

Men selvom det var holdet Direct Energie der dominerede, fik Magnus Cort alligevel placeret sig fint i femte position gennem det sidste sving og startede sin spurt langt udefra.

Han kæmpede sig hele vejen til mål og kunne holde den stærke sprinter Bouhanni bag sig. Dermed vandt Magnus Cort den 163 kilometer lange rute fra Canals til Riba-Roja de Turia, en strækning uden en eneste kategoriseret stigning undervejs.

Nacer Bouhanni kom ind på andenpladsen, og Bryan Coquard røg ind som nummer tre.

Samlet fører Greg Van Avermaet inden morgendagens 4. etape, der sandsynligvis byder på klassementskamp. Her rammer løbet nemlig sin kongeetape, der slutter på toppen af den frygtede Alto Mas de la Costa, der gjorde debut i Vueltaen sidste år.

Etapen i morgen er 180 km lang og fører feltet fra Castellon til toppen af den frygtede stigning, der ligger i udkanten af byen Llucena.

Løbet slutter på søndag i Valencia.



22. APR 2017 • 17:20

Frank Mikkelsen vandt tre sejre

Med lørdagens tre flotte sejre må man sige at Frank Mikkelsen for alvor er

Mest læste