Torvet i Rønne har fået 55 ekstra juletræer
Foto: Jens-Erik Larsen

12. JAN 2017 • 08:53 • AF JESPER GYNTHER

Torvet i Rønne har fået 55 ekstra juletræer

I går morges blev Store Torv lidt grønnere. 55 juletræer er blevet sat op ved hjørnet til Rønne Bio og rundt omkring den lygtepæl, der står midt på torvet.

Det er arbejdsgruppen Grønne Rønne under Rønne Byforening, der står bag initiativet, og juletræerne er alle doneret af borgere, der har kunnet aflevere deres brugte juletræer hos kommunens Vej og Park.

– Grantræerne symboliserer en lille smule Grønne Rønne og vores store vision om, at torvet skal være grønnere, ligesom det også har været tidligere, siger næstformand for Grønne Rønne, Lisbeth Riemann.



AFSTEMNING

Hvad synes du om de ekstra juletræer på Store Torv?

Det er en rigtig god ide
De pynter ikke - væk med dem
Det ville være en god ide i december




Mest læste