Færre unge bornholmere tager en uddannelse

7. DEC 2016 • 17:42 • AF FLEMMING KOFOED

Færre unge bornholmere tager en uddannelse

Efter nogle års fremgang i antallet af unge på Bornholm, der er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse, ses der nu et fortsat fald i den andel.

Derfor skal der gøres en ekstra indsats over for en række udvalgte målgrupper i forsøg på at få flere til at tage en uddannelse.

Det fremgår af en orientering fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) til erhvervs- og beskæftigelsesudvalget.

I orienteringen til udvalget er der en lang række talopgørelser, og ser man på selve uddannelsesprocenten, som gøres op i forhold til det samlede antal unge, så ligger den i år på 84,4.

De forgående år har den været henholdsvis 85,8, 86,2, 87,0 og 86,3. Tilbage i 2011 var den nede på 83,3, og så langt er den altså ikke kommet ned igen på nuværende tidspunkt.

Antallet af unge mellem 15 og 24 år er i øvrigt faldet med 400 i opgørelsesperiode fra 2011 til 2016.

I år er der 3.853 unge i aldersgruppen. Af dem er 2.115 i uddannelse, 1.138 har afsluttet en uddannelse, og 600 er ikke i uddannelse. Der er som sædvanlig flere drenge og mænd, der ikke er i uddannelse, end piger og kvinder.

Læs mere i Bornholms Tidende onsdag.

SENESTE NYHEDER

19. SEP 2017 • 15:32 KUN FOR ABONNENTER
Dagens navn: Lene har været med til at genrejse Tejn IF
19. SEP 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
19. SEP 2017 • 13:33 KUN FOR ABONNENTER
Tirsdagens leder: Når varme hænder bliver iskolde

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. SEP 2017 • 06:05
Café i Rønne lukker
18. SEP 2017 • 07:15
Lokalt skybrud ramte Nexø

Mest læste